LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

23 blot Markskrigeren selv og hans Varer, men hele det Følge, han havde med sig, og som endog naaede saa store Dimensioner, at hele Skuespil kunde opfø- res paa den. Længe havde det jo været Skik at med- føre Narre (Hanswurst), der tog fat med deres Løjer, naar Kvaksalveren var bleven træt af at raabe, men efterhaanden gik disses Optræden ind i smaa Skue- spil, mest af komisk og ret uhøvisk Art, som fandt Sted paa Platformen. Det er ogsaa vel kendt, at en- kelte Kvaksalvere medførte Fruentimmer, der forly- stede Publikum paa anden Maade. Det er vanskeligt at danne sig en Forestilling om Pragtudfoldelsen ved en af de mere betydende Kvak- salveres Indtog i en By; men at den ikke har været ringe, fremgaar af mange Oplysninger, bevarede til vore Dage. Den tyske Landefarer Joh. Chr. Hiiber havde fem Kuske, af hvilke to var særlig prægtigt klædte, og hans Følge bestod af halvtredsindstyve Personer, hvoriblandt Kvinder og Børn, en Dværg- inde, to Hejdukker, to Trompetere og forskellige Musikanter, der spillede paa Valdhorn, atten Heste og to Kameler. Saaledes saa hans Optog ud i 1724, da han holdt sit Indtog i Memmingen. Da han 1733 kom igen, havde han tredive Musikanter, en Morian, en Hejduk, en Dværginde, en Linedanser, seks Lakajer og en Mængde Fruentimmer. Optogene dannede dog kun Indledningen, ti i By- erne selv var det Kvaksalveren, der skulde foretage det fornødne. Klædt i en kostbar Dragt eller i Klæde- bon smykkede med sære Tegn traadte han frem for