LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID
Forfatter: J. W. S. Johnsson
År: 1914
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 94
UDK: 61 (09)
MEDICINSK-HISTORISKE
SMAASKRIFTER
VED
VILHELM MAAR
7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
l -. ' M/WW*'1 k !
26
at den beskyttede mod Flammerne, dannede Blærer,
naar den tørrede ind. Nævnte Hieronymus tilføjede
ogsaa sig selv Hugsaar og lægede dem med en Saar-
balsam. Hvorledes dette gik til, vides ikke, men det
ser mistænkeligt ud, at han altid huggede sig i Hjærte-
kulen og Siderne af Underlivet. Antagelig har han da
haft Blærer med rød Vædske gemt i Klæderne til
at efterligne Blodet med. Andre søgte at efterligne
det epileptiske Anfald ved at lade, som om de havde
Krampe. Fraaden skaffedes let til Veje ved at tage Sæbe
i Munden. Var Kvaksalveren saa heldig at kunne faa
fat paa en »Vandkunstner«, var han sikker paa at
tiltrække sig Folks Opmærksomhed. Disse Folk —
der ogsaa ses en og anden Gang paa Artisttribunerne
nu til Dags — er i Besiddelse af en Mavesæk, hvis Ud-
videlighed er langt udover det naturlige. Paa Grund
af denne Evne kan de fylde meget betydelige Mængder
Vand i sig, sluge Frøer, Salamandre og Fisk og spy
dem levende op igen. Denne Slags Mennesker benytte-
des til at »kaste Blod op«, idet de først slugte et
Pulver, der farvede Vandet rødt. Kvaksalverens Vare
standsede saa »Blødningen« i et Nu. Malteseren Man-
fred i praktiserede som Vandkunstner med denne
Slags Kneb, og Indbydelserne til at overvære hans
Forestillinger, der væsentligt beskæftiger sig med de
Kunster, han kunde udføre, ender karakteristisk nok
med, »at han ogsaa har et udmærket Pulver for for-
dærvede Maver, og hvis nogen skulde trænge til det,
kan det faas for 6 Daler Loddet«.
At alle disse Hundekunster efterhaanden blev kendte
og betragtedes med Mistillid, er sikkert nok. Der maatte