LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

28 det vil sige: modtage, assimilere og nyde al Herlig- hed i Naturen. Var Ordene ikke smaa for Øjet, saa var de ikke mindre for det omgivende Publikum, navn- lig i de to Universitetsstæder Oxford og Cambridge, som han ganske elegant sammenlignede med Englands to Øjne — som man ser et Sprog, i hvilket Svulstig- heden og Latinen gør sig stærkt gældende. Taylor har dog nok ogsaa i denne Henseende forstaaet at hæve sig over Mængden af Landefarerne. Tør man tro gamle Vers, Underskrifter paa Billeder og lignende, har Landefarerne været Mestre i at snakke sort. Alle- rede i et Fastelavnsskuespil fra det 15de Aarhundrede siges der: Hört i tir Herren all geleich Es kommt ein Meister kiinstenreich. Er nennt sich Meister Vivian Der sieben Kunst er wohlt echt karm. Er kann mit meisterlichen Sachen Die Blinden reden machen. og Forholdene er neppe blevet bedre senere. De fleste Landefarere har sikkert plukket deres Urter »paa de høje Bjærge, ti Mil paa den anden Sideaf Solens Opgang«. Det vilde føre for vidt her at beskrive de Opera- tionsmetoder, Landefarerne anvendte. Okulisternes væsentligste operative Indgreb var at »stikke Stære«, en Operation, de lærte ad Erfaringens Vej. Opera- tionens Formaal var at bringe Stæren, den sygeligt forandrede, uigennemsigtige Linse, til at svinde. Dette kunde naas paa to Maader, enten ved med en Naal at trykke Linsen bagud ned i Glaslegemet, eller ved med Naalen at sønderrive Linsen, der bringes til at svinde, naar den Kapsel, den ligger i, aabnes.