LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

51 Det synes, som om der ikke foreligger noget dansk Aktstykke, der kan vise, om Autoriteterne herhjemme er skredet ind mod de skadelige Brokoperationer. I Tyskland gjorde man det. Da Kaspar Drewitz kom her til Landet 1716, fremlagde han Anbefalinger fra Øvrighederne paa de Steder, hvor han havde arbejdet. I Rostock havde han maattet forpligte sig til ikke at operere Børn og unge Mennesker, naar der var en Mulighed for at hjælpe dem med Brokbaand. Som Aarsag til denne Fordring angives i en af M. Burchard udstedt Anbefalingsskrivelse, at saadan Operation ikke kunde finde Sted uden med Tab af den ene Testikel. Skrivelsen har da ogsaa Form som et Cirkulære til andre Byers civile og medicinske Øvrigheder, og det omtaler nøjagtigt, hvad Drewitz havde forpligtet sig til. Der kunde maaske — inden der skal fortælles lidt om Landefareriet i Danmark — være Anledning til at give nogle Oplysninger om, hvorledes Lægestanden reklamerede i gamle Dage. Det kan gøres kort, ti kun meget lidt er bevaret til vor Tid til Oplysning om dette Forhold. Barbererne havde Skilt uden paa Huset, oftest et eller to Bækkener, en og anden Gang en hel Række langs det lille Tag over Indgangen til Boden. Saaledes har det dog neppe altid været Brug, om end der vel har været en vis Hævd derfor. Her i København kom Skiltet til at spille en vis Rolle, idet Baderne 1701 fordrede Ret til at læge gamle Skader, at aarelade uden- og indenfor deres Huse, at rage Skæg indenfor deres Døre og at udhænge et eller to