LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

p Bækkener, noget som Bartskærerne betragtede som delvis Indgreb i deres Næring. Ved Siden af Skiltet synes man ofte paa Husene at have brugt en Form af Kendingstegn, som uden at være egentlige Skilte dog har virket til at gøre Bopælen kendeligere. I Maj 1661 opstod der saaledes en Strid mellem Mester Christian Gynther Hytzing i Helsingør og Anders Jonsen, idet denne sidste »havde udhengt den kjøbenhavnske Rose til Skilt« uden at vide, at Mester Christian var den eneste, der havde Ret til »en Rose at udhenge«. Borgermester og Raad resolverede, at de skulde forliges, og hvis de ikke kunde det, da skulde der forordnes hver sit Skilt, saaledes at hver sin Brug og Næring uforkrænket beholder. I Juli Maaned sluttes der Aftale om, at Jonsen skal udhenge »en Rosenbohm« i Stedet for en Rose. Hvorledes dette Mærke kom til at se ud, vides ikke, men tre Maaneder senere faar Jonsen et alvorligt Tilhold om at efterkomme Aftalen. Den Slags Husmærker kendes forøvrigt ogsaa fra København i Tilfælde, hvor en Landefarer var bleven bosiddende. Anton Valentin Scarpeta benyttede saaledes det »Kongelig danske Vaaben« over Døren paa Huset »det hvide Lam«, hvor han boede. Om det hvide Lam har været opsat paa Huset eller kun malet paa Skil- tet for et Værtshus i Stueetagen, er usikkert. For vor Tid staar det som selvfølgeligt, at Barberen har sit Skilt ude; mere mærkeligt forekommer det os, at Læ- gen ogsaa brugte et saadant, ikke som de nu benyttede Gadeskilte, men i Reglen bestaaende afen Smedejærns- arm med en nedhængende Tavle med Navn og Beskæf-