LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

for de forbigaaende. I Holland maledes lange Vers paa Husfacaderne: Hier woont Jan Symonsz, een Meester lang geweest Die Tantpyn, Kakhielen en Breuken braaf geneest Die dat volk haat, dat besmet is met vuyle qualen Als ook die ras geholpen willen wezen en traag zyn om te betaalen. [Her bor Jan Symonz, Mester mange Aar. Mod Tandve, Frost og Brok og imod alle Kvaler, Som plager Folk, omend de trægt betaler For hurtig Ydelse, bedst Hjælp hos mig de faar.] Drie Fontenellen zyn’t die Fytje staag doen rouwen Twee moetse dageliks, met pyn, selfs open houwen Maar dat de derde niet gestaag gestopt en wert Dat is voor fyne Fyt noch d’aldergrootste smert. [Tre Fonteneiler, hvis en Finger Smerte volder. Du dagligt sørger for, at to sig aabne holder Og at den tredje ikke lige straks sig lukker, Ti gør den det, Du under store Smerter sukker.] En Reklame som denne kunde neppe overses, og naar Læger og Kirurger kunde tillade sig dette, hvad kunde saa ikke de mange, der virkede paa Læge- kunstens Yderværker? Barbererne arbejdede i Læ- gernes Spor. Skiltet havde de, idet det professionelle Bækken hængte over Døren, og deres smaa Bibe- skæftigelser kommer tydeligt frem gennem Versene, de efter andres Mønster lod sætte paa Husets Dør. En Barber i Rotterdam skrev saaledes: Men vischte Mozes uyt de biezen Hier treckt men tanden en kiezen. [Man Moses ud af Sivet drog Og her den rette Tand man tog.]