LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

 og Barberen i Yselstein, hvis Kone var en »Uitdraag- ster«, 3: vandrende Opkøber, malede stolt paa Væggen: Hier verkoopt man oude kleeren En men gaat’er ook uil baarden te scheeren. [Her købes, sælges gamle Klæ’er Og ud man gaar og Haaret skær’.] Sardammerbarberen har sikkert ment, at Paakal- delse af Gud var en god Hjælp, naar han udøvede sine Kure, ti han skriver: Zyt gy in nood of pyn Bid God, en soekt de Medizyn. [Hvis nogen plages slemt af Pinen Bed til Gud, og søg til Medicinen.] og paa Klystersætterens Dør i Sluis stod skrevet: Ik heb een Ambacht met eeren Ik ga uit om Vrowen te Clisteren. [Jeg har et Haandværk, som er ærligt. Klyster jeg sætter, Kvinder særligt.] At Klystersætterne ogsaa har reklameret paa anden Maade, ses af et Skilt, der nu opbevares i Hotel Gruut- huuse i Bruges. Det er et Trærelief 48 Centimeter højt og 41 Centimeter bredt, og det har sikkert hørt hjemme der i Byen. Til Museet kom det i 1880. Skiltet fore- stiller en Scene med fem Personer, af hvike de fire opholder sig paa Gaden, hvorimod den femte, en Kvinde, er inde i Huset og vender sin fyldigste, men ikke ædleste Del ud ad Vinduet, for at modtage et Klyster, der sættes af en Mand, som er under Led-