LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

< i 'iiMWM^MWWUVWMMWKWWVWWWWWWWWM 39 Det var højrøstede Klager, der lød, og skulde man tro Dr. J. G. Bøtticher, som indsendte en Besværing til Københavns Magistrat, maa Forholdene have væ- ret græsselige, ti efter ham synes Landet at have været fyldt med »Empirici,3) medicastri, agyrtæ, cir- cumforanei, nebulones og gamle Kjærlinger, frem- deles Apotekere, Regimentsfeltskærere, Barberer eller Kirurger, Badere, Operatører og andre Kvaksalvere, Landstrygere, vagante Markskrigere, gamle og unge Fruentimmer, Apoteker- og Barbersvende, ja, endog Bødler og Skarprettere,« der alle var parate til at gaa Lægen i hans lovlige Næring. Saa slemme, som af Bøtticher skildret, har Forholdene ikke været, ti saa maatte de stadige Kampe mellem Lægerne og Kvaksalverne have sat større Spor i Aktstykkerne, end de i Virkeligheden har. Der findes nemlig kun faa Oplysninger om Landefarernes Færden her i Landet, hvad der vel delvis skyldes, at de fleste kun opholdt sig her en ganske kort Tid, nogle Uger eller Maaneder. Andre vandt aldrig nogen Tiltro her og drog bort til lykkeligere Jagtegne, uden at nogen skænkede dem Omtale eller værdigede dem en Tanke. Ganske karakteristisk er det, at faa Landefarere har gæstet Danmark før 1650. Der kendes en Stensnider Abra- ham, der var Borger i Slangerup 1550, men om han havde været Landefarer vides ikke; den første Landefarer, der overhovedet omtales i skriftlige Do- kumenter, er vist en Øjenlæge Kersten, der var Borger i Lubeck, og som 1464 praktiserede i Ran- dersegnen, samtidig med at han opkøbte Øksne. Tal- rige er Landefarerne fra 1650 til 1750, medens Tiden