LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

42 dicinæ med Oldermanden og nogen af Embedsbrø- drene, og dersom deres Vare findes god og uforfal- sket, skulle der af Borgemestre, Raad og Fogden efter gammel Sædvane bedes Forlov dermed at ud- staae; men dersom nogen Falskhed hos samme Vare befindes, skal dennem forbydes den at udfly eller sælge; hvo herimod giør skal bøde for hver Gang sex Daler. § 18. Skal og ingen Steensnider eller Landfarer sig nu understaae nogen at antage og med indvortes eller udvortes Medicin curere, uden han tilforn haver sig opladet for Doctoribus udi Lægekunst, og de hannem duelig og beqvem dertil kiendt have. Findes nogen herimod at giøre, bøde derfor tolv Daler.«*) Ansøgningerne* gik rigeligt ind, og der er ikke helt faa bevarede af dem, men de giver ikke mange Op- lysninger; oftest gaar de ud paa at faa Tilladelse til at slaa Telt op paa Byernes Torve, at forhandle Me- dikamenter eller at operere. En og anden Gang an- søges om Tilladelse til at uddele Sedler med Rekla- mer og Anbefalinger. Disse Ansøgninger bragte ofte Øvrigheden slemt i Vinden. Man vilde jo gærne skaffe Befolkningen en Hjælp, den ellers havde van- skeligt ved at faa, men Erfaringen havde lært, at man skulde vogte sig stærkt for altfor stor Imøde- kommenhed. Gaves Bevillingerne — hvad der altsaa som Regel først skete efter en Overhøring, foretaget af virkelig sagkyndige — indeholdt de som oftest en *) Bartholin, Cista medica 1662. p. 66. Oversættelsen er taget fra J. D. Herholdts Archiv for Lægevidenskabens Hi- storie i Danmark. 1823. p. 118.