LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

45 Ungarn, og som selv var Mund- og Tandlæge, fik den 5- Juni 1722 Bevilling til i tre Maaneder at opslaa sit Telt paa de publique Pladser for uden Betaling at vise sin Kunst for alle, og at sælge de dertil tjenende Tandlægemidler, Essenser og Tinkturer og for billig Betaling bruge sin Kunst for de Godtfolk i Husene, som begærede det. I September Maaned fik han paa Grund af sine gode Kure Bevilling til at nedsætte sig i København og til at tage Borgerskab. Han fik Ret til at praktisere i hele Danmark, og han kaldte sig kongelig priviligeret Tandlæge. Hans Bopæl var paa Østergade, der hvor det islandske Vaaben ud- hænger. En slem Konkurrent fik han i den ovenfor nævnte Anton Valentin Scarpeta, der kaldtes den italienske Tandlæge (han var født i Venezia) og i 1723 logerede i Hummergade, »hvor det Kongelig danske Vaaben staar over Døren«. Konkurrencen mellem dem har sikkert været streng, for Scarpeta drev en livlig Handel med Vidundermedikamenter, Øjenvande, Sal- ver, Ligtorneplastere og Brokbaand, og han havde det Held, at da hans første 3-aarige Bevilling udløb, fik han den (1725) fornyet paa Livstid med Tilladelse til at praktisere i Danmark og i Norge. Man véd kun yderst lidt om de egentlige Medika- menthandleres Virksomhed her i Landet. En af de tidligst nævnte er Reinhard Speer, en Materialist fra Wien, der 21. Oktober 1667 fik Privilegium paa i vore Riger, Fyrstendømmer og Lande uhindret at sælge Oleum petræ5) og Ungula alcis.6) En anden, Johan Christoph Nebenlong, der kom fra Nurn- berg, maatte »med sine medicinske Varer staa her