LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

 73 aabne Pestbylder og til at bringe ondartede Saar i Suppuration. Af disse formodedes Arsenikstenen at trække Giften ud. Plastre med ganske lignende Navne kendes da ogsaa i større Antal (Empi. magnet. Angeli Salae, o. fl.) Arsenikstenen var forøvrigt et Kunstprodukt, der dannedes ved, at man i en Sanddigel sammensmeltede lige Dele Arsenik, Antimon og Svovl. Den haarde, stærkt ætsende Masse kunde støbes i Stykker, der anvendtes som Amuletter mod ondartede Sygdomme, særlig Pest. At Forfatteren har været Lægmand, viser sig i dette Afsnit ved, at han i høj Grad er Talsmand for det daglige Livs Anskuelser i ældre Tid. Han følger saa- ledes Traditionen, naar han begynder med at vaske Saaret ud med Urin, en Metode, der allerede kendtes i det antike Grækenland, og som endnu bruges af Haandværkere til Rensning af hugne eller skaarne Saar. Han støtter sig ogsaa til Traditionen, naar det Antal Dage, han lader Plasteret ligge, stadig er dele- ligt med tre. Dette Tal var nemlig fra Babyloniernes Tid et helligt Tal, der var heldbringende. Nutiden forstaar ikke Anvendelsen af Plastre ved Broktilfælde. Den forekommer den ubegrundet og mærkelig, men i Virkeligheden var Metoden begrun- det i ældre Tiders Anskuelser om Plastrenes Virke- maade. Arsenikholdige Plastre mentes nemlig at være saa kraftigt »trækkende«, at de kunde flytte Under- livsorganerne fra et Sted til et andet. Det officinelle Emplastrum magneticum lagdes saaledes paa Milt- egnen for ved Tarmslyng at bringe Indvoldene i rette