LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

76 Denne Interesse for unge Piger gjorde, at Dyret blev et Slags Symbol paa Kyskheden og Uberørtheden. Man maa nu ikke tro, at den videnskabelige Verden tog alt for gyldigt, hvad der fortaltes om Enhjørnin- gen. Forlængst havde man opdaget, at Monoceros Africanus var en Ting for sig og Monoceros bo- real i s noget andet. Om den første havde man de nedarvede Forestillinger og Beretningerne hos de gamle Forfattere, Herodot, Folinus og andre. Man havde opgivet at klare, hvad det drejede sig om, saa meget mere som man, efter at Irerne i det 10de Aarhundrede havde begyndt at befare Islands Kyster, havde set Enhjørningshorn, d: Narhvalstænder, blive bragte til Europa i stort Antal. Der var ingen anden Udvej end at opføre Arterne ved Siden af hinanden og til dem at føje Monoceros fossilis, Mammuthtænder fundne i Jorden. Det var mærkelige Egenskaber, man mecdicinsk set tillagde Enhjørningen. Hildegard skriver, ait Leveren anvendes mod Spedalskhed og lignende Siygdomme. En Rem af Dyrets Hud lavet som Bælte beskytter mod Pest og Feber. Kloven lagt under Tallerkener eller Krus lader erkende, om der er blandet Gift i, idet varm Mad og Drikke bliver varmere, og kold Føde giver sig til at ryge. Bartholin mener, at Kødet, der har en ikke ube- hagelig Smag, naar det er nylig kogt, kan kurere Spedalskhed. Halehaarene brændte til Pulver og blan- dede i spansk Vin er gode for Blodgang. Desuden var Præparater af Dyret sveddrivende og styrkede Hjærtet. Derfor brugtes de ved Forgiftninger