LIDT OM LANDEFARERNES OG LÆGERNES REKLAME I ÆLDRE TID

9i 45. Branden i Tænder er egentlig Koldbrand i Tænderne og Tand- kødet, men er vel her snarere brugt som Udtryk for Smerterne. 46. Skiærbut = Skørbug (se Note 34 og 61). 47. Rottighed == Betændelse. 48. Krop — Kropf — Svulst af Skjoldbruskkirtlen. 49. Leie Brog = læge Brok. 50. Den Wienske Metode. Det har ikke været muligt at faa op- lyst, hvori denne Metode bestod. Samtidens Kirurgier og senere udførlige Skildringer af Brokoperationernes Historie omtaler den ikke. Maaske er det kun et Udtryk, beregnet paa at stikke Folk Blaar i Øjnene. 51. Modermaal = Modermærke (se Note 32). 52. Mineralske Spiritus. Nogen Formel for et Medikament Spi- ritus mineralis lader sig tilsyneladende ikke finde. Den ældre Kemi forstod ved Spiritus mineralis Spiritus Salis, Sulphuris og Nitri, altsaa Saltsyre, Svovlsyre og Salpetersyre. Plakatens Forfatter har dog maaske nok med Rette kunnet tale om »min« mineralske Spiritus, ti Syrerne fremstilledes paa mange forskellige Maader. For Svovlsyre havde man saaledes: Spiritus sulphuris per retortam, per campanam, Spiritus vitrioli, Spir. vitr. rubicundissimus og Spir. vit. essentificatus. En lille Ændring i Fremstillingen kunde da give ham Ret til at kalde Metoden sin. 53. Spiritus Ophthalmicus. Øjenbadevande indeholdt i Alminde- lighed ikke Alkohol. Det, der kaldtes Øjenspiritus, brugtes til Ind- gnidning uden om Øjet. 54. Mors æqvo pede . . . : Døden omstyrter i lige høj Grad de Fattiges Hytter og Kongernes Borge. 55. Aristoteles, Alexander den stores Ven og Lærer, Filosof og Naturkyndig, født i Stagira i Makedonien. 56. Theophrastus von Hohenheim, ogsaa kaldet Paracelsus, Læge, Alkymist og Naturforsker (1493 — 1541). 57. Avicenna, berømt arabisk Læge (980—1057). 58. Fiorfantius — Leonardo Fioravanti fra Bologna, Paracelsist, Empiriker og Svindler, død 1588. 59. Diogenes, berømt Filosof fra Apollonia, fremragende Anatom (c. 4Zo). 60. Frasz — Koldbrand, Betændelse, der fører til Hendøen af Væ- vet, Kræft og lignende. 61. Scheurgen, et Ord, der hyppigere har Formen Scheure, og som ikke kendes udenfor Sydtyskland. Det bruges i Betydningen Revne, Rift. Det hænger sammen med »Skør« (>Skør«bug), der