Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

124 andre Ord blive magnetisk, og Polernes Beliggenhed kan let findes ved at tænke sig Fig 102. den højre Haand flyde i Strømmen. Er Jærnstangen tynd, kan man lægge den i et Glasrør og vikle Strømledningen udenom dette; Traaden behøver da ikke at være overspunden, men Vindingerne maa saa ikke røre ved hverandre. — Dersom man, naar man omvikler en Jærnstang med en Traad, ven- der denne etsteds, saa at den øvrige Del bliver viklet op den modsatte Vej, faar Jærnet 3 Mag- netpoler, 2 ensartede i Enderne og 1 dermed uensartet paa det Sted, hvor Strømmen vendes. den nævnte Maade ere bievne mag- Magneter, som paa netiserede af en elektrisk Strøm, kaldes Elektromagneter; er det Jærn, mister det Magnetismen, naar Strømmen afbrydes (Fastholdelsen af et Anker vil dog bevare Magnetismen, indtil Ankeret rives af), og paa dette Forhold grunder sig den store praktiske Anvendelse af Elektromagneter; er det Staal, magneti- seres det vanskeligere af en elektrisk Strøm, men naar denne af- brydes, forbliver der altid nogen (remanent) Magnetisme i Staalet. Elektromagneter Fig. 103. have hyppig Hesteskoformen, og da det ingen Nytte er til at omvikle den midterste Del med Strømledningen, gaar denne fra den ene Gren tværs over til den anden; vil man have forskjellige Poler i de to Ender af Magneten (og dette er jo altid Til- fældet) maa Traaden, der gaar fra Gren til Gren, gaa foran paa den ene, bag om paa den anden Gren; ellers faar man det samme, som da Traaden blev vendt om etsteds paa Stangen. Traad om Elektromagneten, vil dennes Ved uforandret Styrke indtil en vis Grændse voxe med Strømstyrken, i Be-