Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

125 gyndelsen (for svagere Strømme) omtrent proportionalt, senere i mindre Forhold. 93. Det elektriske Ringeapparat. Dette bestaar af en Elektromagnet med et Jærnanker, der er befæstet til en Fig. 104. Metalfjer, som holder Ankeret i en lille Afstand fra Magnetens Polender, naar Strømmen ikke er sluttet, og Jærnet altsaa er umag- netisk; men sluttes Strømmen, til- trækkes Ankeret, og man sørger da for, at Strømmen afbrydes ved denne Bevægelse af Fjeren (Kon- takten k), hvorved Magnetismen for- svinder, saa at Fjeren med Ankeret gaar tilbage, og Strømmen atter sluttes, hvorved Ankeret tiltrækkes, o.s.v. Ankeret vil altsaa bevæges frem og tilbage, og forsynes Fjeren med en Hammer, vil denne ved stadige, hurtige Slag paa en Klokke kunne frembringe Ring- ningen. Etsteds i Ledningen er der en Kontakt K (to Metal- fjere, som kunne trykkes imod hinanden); kun naar Ledningen her er sluttet, tilvejebringes Ringningen, ellers ikke. 94. Elektriske Uhre. Man har anvendt Elektromagneter til at holde en Række af Uhre i samme Gang som et Normal- uhr; ved Bevægelsen i dette vil man let være i Stand til for et Øjeblik at slutte en Strøm med regelmæssige Mellemrum; en (eller flere) i Ledningen indskudt Elektromagnet vil altsaa taktfast kunne tiltrække et Anker, og ved dettes frem- og tilbagegaaende Bevægelse kan der let etableres en regelmæssig, stødvis Bevægelse af et Tandhjul, og det elektriske Uhr er derved i Principet tilstede. Der har dog altid vist sig saa- danne Ulemper ved disse Uhre, at de ikke have faaet nogen stor praktisk Anvendelse. Et andet Princip er dette, med visse Mellemrum, f. Ex. hver Time, at lade Normaluhret slutte en Strøm, der gaar hen til en Række ganske almindelige Uhre, hver med et sæd-