Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
126
vanligt Uhrværk, og ved Hjælp af en Elektromagnet i hvert
Uhr bringe Viserne i den rette Stilling, hvis der skulde være
en Mangel i saa Henseende; skulde Strømmen udeblive en
Gang, forbigaaes en Rettelse, men Fejlen kan ikke blive stor
og ophæves ganske, naar Strømmen næste Gang kommer.
95. Den elektriske Telegraph er et Apparat, i hvilket
den elektriske Strøm er anvendt til at sende Signaler imellem
Steder, der ligge i en betydelig Afstand fra hinanden, og det
med en forsvindende lille Hastighed.
Kort efter Ørsteds Opdagelse af den Bevægelse, som
en elektrisk Strøm kan fremkalde hos en Magnetnaal, begyndte
man paa at ville anvende den i det her nævnte Øjemed, men
uden at faa en tilstrækkelig simpel Mekanisme.
En elektrisk Telegraph, der kan bruges uden særlig
Øvelse, og derfor har faaet Anvendelse i Jærnbanetjenesten
m. m., er Wheatstone’s Skrivetelegraph. Principet for denne
er følgende: Paa Afsender- og Modtagerstedet er der en
Skive, i hvis Omkreds Alphabetets Bogstaver ere anbragte;
paa hver Skive peger en Viser, som paa det ene Sted kan
bevæges med Haanden, og som paa det andet Sted kan be-
væges af et Uhrværk. Hver Gang man forskyder Viseren paa
den første Skive fra et Bogstav til det næste, sluttes en elek-
trisk Strøm, som gaar hen til det andet Apparat, hvor den
omkredser en Elektromagnet, der ved sin Tiltrækning paa et
Anker sætter Uhrværket for et Øjeblik i Bevægelse, saa at
Viseren dér foretager den samme Flytning som den første.
Strømmen var kun sluttet et Øjeblik, og den skal sluttes og af-
brydes lige saa mange Gange som Antallet af Bogstaver angiver,
hen over hvilke den første Viser bevæges; man maa altid dreje
rundt i samme Retning, hvilket forsinker Telegrapheringen.
Den almindelige Telegraphering sker imidlertid efter et
Princip, der allerede i 1837 foresloges af Amerikaneren Morse,
men som først blev udført i 1843. Vi ville tænke os to Telegraph-
stationer, forbundne ved en Telegrapliledning og indrettede saa-
ledes, at man kan telegraphere i begge Retninger.
Paa hver Station er der en Nøgle, med hvilken Tele-
grammet afsendes, og et Skriveapparat, med hvilket Tele-
grammet modtages, begge fastgjorte paa Telegraphbordet.