Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

6 eller de frie Magneten blive Magnetismer, da vi faa langs denne Del af n, — s, n2 — sx..........., idet tillige n > nx — s > n2 — sx etc., saaledes som Erfaringen har vist. — Paa lignende Maacte gaar det i Magnetens anden Halvdel. I hosstaaende Figur er Magnetens Midtlinie AB taget til Abscisseaxe, de frie Magnetismer afsatte som Ordinater, og Fig. 5. end Jærn, men ere de Kurven CDE giver da et Billede af Fordelingen af den frie Magnetisme langs Magneten. Fodpunkterne af de Vinkelrette paa AB fra Tyngdepunk- terne af de to Arealer ACD og DBE ere Magnetens Poler. Naar vi tidligere have talt om Magnetismerne i en Magnet, er der underforstaaet frie Magnetismer. Magnetiseringen skal altsaa be- staa i at dreje IMolekularmagneterne, til de faa den omtalte Stilling; i Staal ere de vanskeligere at dreje én Gang bievne drejede, beholde de ogsaa deres nye Stillinger, medens Molekularmagneterne i Jærn let gaa om i andre Stillinger, naar den Kraft, der har drejet dem, ophører med at paavirke dem. 7. At denne Forklaring er højst rimelig, kan sés af en Række Phænomener, ligesom ogsaa det, der er sagt i det Foregaaende, stadfæster den. a. Knækker man saaledes en Magnet over i Midten eller et andet Sted, faar man ikke to Magneter, hver med én Pol, men to selvstændige Magneter med modsatte Poler i Enderne, og fortsættes Delingen videre, gjentager det samme sig. b. Maaden at magnetisere paa og Resultatet deraf be- styrker det ogsaa. Vi sé det saaledes af et Stykke Jærns Magnetisering, naar det nærmes til en Magnetpol; den med dennes Magnetisme uensartede kommer nærmest, den dermed ensartede fjærnest. Er Jærnet en lang Stang, kan der dog komme flere end to Poler (Følgepunkter).