Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

5 standen imellem Polerne 2Z), da er 2nd Magnetens magne- tiske Moment. Man har ml = m x IJ —z?22 12 -j-....., idet mx,m2 . . . , ere de frie Magnetismer langs hver af Mag- netens to Halvdele, og lx,l2.... disses respective Afstande fra dens Midte. 6. De forskjellige magnetiske Forhold kunne forklares ved den Antagelse, at ethvert Stykke Jærns eller Staals Smaadele ere selvstændige Magneter, Molekular magneter, med to lige stærke Magnetpoler, en Nord- og en SydpoL I et umagnetisk Stykke Jærn eller Staal ligge Molekular- magneterne uordnede imellem hverandre, vendende Polerne til alle Sider, saa at Virkningen udadtil bliver Nul; men i en Magnet ere de ordnede saaledes, at alle de ensartede Poler vende til samme Side, og i den Ende, imod hvilken Mole- kularmagneternes Nordpoler vende, haves Magnetens Nordpol, og omvendt. I jo højere Grad denne Ordning er tilstede, desto stærkere er Magneten. Molekularmagneterne efter en Magnets Længderetning skulle altsaa lejre sig saaledes, som Figuren viser. Det er aabenbart, at Molekularmagne- terne ikke kunne være alle lige stærke, thi i saa Fald vilde to sam- menstødende, modsatte Magnetpoler overalt ophæve Virkningen ud- adtil, og kun i de to Endeflader vilde der være Magnetisme med en saadan Virkning; men Erfaringen har vist, at der ogsaa langs Magneten er en magnetisk Til- trækning. — Det er de inderste Molekularmagneter, som ere de stærkeste, og dette sés let. I Magnetens ene, venstre, Halvdel skal der overalt være Overskud af Nordmagnetisme, altsaa Magnetismen nx er stærkere end Magnetismen s, saa at Molekularmagneten nx sx er stærkere end ns; endvidere maa n2 være stærkere end sx, etc. De Overskud af Magnetisme, // S Jltst 1I2S2 oqs NuOOOO