Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

4 Fig. 2. Hesteskomagneter, man vil samle, fastgjør man dem ovenpaa hverandre og har sørget for, at den midterste er lidt længere i Grenene end de to yderste; Krumningerne maa være ens. 5. Magnetens Poler. Vi have hidtil talt om Magnetens Poler som de to Ender af Magneten, altsaa de Steder, hvor Magnetismen virker stærkest. Vi skulle nu lidt nærmere definere Begrebet Magnetpol. Betragte vi en Stangmagnet, saa findes der jo, saaledes som Tiltrækningen paa Jærnfilspaaner har vist os det, Magne- tisme langs hele Længden, meget svagt ved Magnetens Midte, stærkest ved Enderne, Nordmagnetisme i den ene Halvdel, Sydmagnetisme i den anden. Fig. 3. Vi betragte nu f. Ex. den nord- magnetiske Halvdel og tænke os en stærk, magnetisk Sydpol saa langt borte, at Retningerne til den fra Nordmagnetismens enkelte Elementer ere parallele. Denne Sydpol virker da paa disse Elementer med parallele Kræfter, hvis Størrelser hurtig aftage fra Magnetens Endeflade ind imod Midten; disse Kræfter faa derfor en med dem parallel Resultant, hvis Angrebspunkt ligger lidt indenfor Endefladen, og dette Punkt er den egent- lige Magnetpol. Beliggenheden af dette Punkt er uafhængig af Retningen hen til den nævnte Sydpol. Magnetens magnetiske Midtlinie eller Axe er en Linie igjennem Magnetens to Poler. Naar der altsaa er Tale om Virkninger paa Afstand, kunne vi tænke os Magnetismen i en Magnet samlet i dens to Poler, ligesom et Legemes Vægt er samlet i dets Tyngdepunkt; er Polens Magnetisme w og Magnetens halve Længde I (Af-