Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

■■■ 3 bliver Jærnet atter umagnetisk, eller næsten amagnetisk, thi der bliver som Regel lidt »remanent« Magnetisme. Naar Jærnet bringes til Berøring med Magnetpolen, vil denne kunne bære Jærnet, naar dette er tilstrækkelig let; denne Bæreevne hidrører fra Tiltrækningen imellem de to uensartede Magnetismer. At Jærnets Fasthængen ved Magnet- polen beroer paa, at det er blevet magnetisk, sés deraf, at naar man til N nærmer Sydpolen af en anden omtrent lige saa stærk Magnet, vil Jærnstykket falde af, men det er jo ogsaa blevet helt eller næsten umagnetisk, thi denne Sydpol vil ommagnetisere Jærnstykket. Ogsaa i Staal vil en Magnetpol kunne fremkalde Magne- tisme, men langt svagere, ligesom den heller ikke faar sin fulde Værdi strax, men voxer successive. Paa den anden Side vil Staal bevare sin Magnetisme, naar Magnetpolen, der fremkaldte den, fjærnes. Den Modstand, Staalet gjør imod at blive magnetiseret eller miste sin Magnetisme, kaldes dens Coercitivkraft, hvilken er desto større, jo mere hærdet Staalet er; i Jærn er den forsvindende lille. 4. Magnetiske Magaziner. Naar man lægger to lige lange Magneter sammen med de ensartede Poler til samme Side, virke de som én Magnet med større Styrke end de enkelte, men hvis Styrke dog ikke er lig Summen af de enkelte Mag- neters Styrke, fordi enhver af Magneterne vil søge at om- magnetisere den anden og altsaa svække den. En Samling af Magneter med de ensartede Poler til samme Side kaldes et magnetisk Magazin. Vilde man danne et saadant ved at samle en Mængde Magneter i et Bundt og f. Ex. indeslutte dem i et Messingrør, saa vilde de inderste kun gjøre liden Nytte, da deres Magnetisme bliver svækket betydelig ved de Omliggendes Indvirkning, ja de kunne endog blive ommagnetiserede og gjøre da mere Skade end Gavn. Man maa helst samle Magneterne saaledes, at deres Poler ligge lidt fra hverandre, hvilket kan ske derved, at Magneterne selv lægges lidt fra hverandre og ikke have nøj- agtig samme Længde. Enderne af Magneterne fastgjøres da i Jærnstykker, som det er vist i Fig. 2. Er det f. Ex. 3