Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

2 Spids eller ophængt i en fin Traad); Magneten vil da altid søge hen til en bestemt Hvilestilling, om hvilken den udfører Pendulsvingninger, og i hvilken den staar omtrent i Retningen Nord til Syd — ikke nøjagtig: en lodret Plan igjennem Mag- neten i dens Hvilestilling, den magnetiske Meridianplan, danner med den astronomiske Meridian en Vinkel, som kaldes Deklinationen eller Misvisningen. Den Ende af Mag- neten, der søger mod Nord, kaldes Magnetens Nordende eller Nordpol, den, der søger imod Syd, dens Sydende eller Sydpol. De Magneter, der anbringes paa de nævnte eller andre Maader for at være let drejelige, gjøres altid temmelig spinkle og kaldes derfor Magnetnaale; en Magnetnaa], der kun kan dreje sig i en vandret Plan, er en Deklinationsnaal. Det vil nu altsaa i Reglen være let at finde en Magnets Nord- og Sydpol. At de Magnetismer, som findes i disse Poler, ere forskjellige, hinanden modsatte, kan iagttages, naar man nærmer en Magnets Poler skiftevis til en Deklinationsnaals Poler; det viser sig da, at to Nordpoler frastøde hinanden, saavelsom to Sydpoler, medens en Nordpol tiltrækker en Sydpol og omvendt. Vi tale derfor om Nordmagnetisme og Sydmagnetisme; to ensartede Poler frastøde hin- anden, to uensartede Poler tiltrække hinanden. 3. Naar et Stykke Jærn nærmes til en Magnetpol, virker denne inducerende, o: den gjør Jærnet magnetisk, saaledes at der nærmest Magnetpolen Fig- 1. kommer en med denne uensartet Pol, og fjærnest fra den en med den ensartet Pol; er Jærnet i Nærheden af en Nordpol N, faar det nærmest denne en Sydpol s, og fjærnest fra den en Nordpol n. At n er magnetisk, sés af den Tiltrækning, den udøver paaJærn- filspaaner eller andre mindre Stykker Jærn, og at n er en Nordpol, sés deraf, at den frastøder en Deklinationsnaals Nordpol. Jo nærmere Jærnet er ved Magnetpolen, desto stærkere er den i Jærnet fremkaldte Magnetisme; fjærnes Magnetpolen,