Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

MAGNETISME. 1. Den magnetiske Tilstand. 1. Magnetisme er en Naturvirksomhed, der ytrer sig ved Tiltrækninger og Frastødninger imellem de Legemer, som be- sidde den. Den er først funden i enkelte Stykker Magnetjærn- sten ved Byen Magnesia i Lilleasien; de Jærnertser, der have Magnetisme, vise denne derved, at Jærnfilspaaner, der komme i Berøring med dem, hænge ved. Mere end disse »naturlige Magneter« anvender man dog kunstige Magneter, o: Staal, i hvilket der — paa Maader, der senere skulle blive omtalte — er fremkaldt Magnetisme. Jærn og Staal kunne magnetiseres (s. Diamagnetisme og Para- magnetisme). ? De kunstige Magneter kan man give hvad Form, man vil; i Reglen anvendes Stangformen (prismatisk eller cylindrisk) eller Hesteskoformen. Magnetismen er endvidere samlet langt bedre paa enkelte Steder i de kunstige Magneter end i de naturlige og kan gjøres langt stærkere end i disse sidste. Magnetismens Fordeling i en Staalmagnet sés bedst, naar man har sænket den i Jærnfilspaaner; disse hænge da stærkest ved i Magnetens to Ender, og derfra aftager Laget af Spaaner ind efter imod Midten; paa dette Sted finder der ingen Til- trækning af Spaaner Sted, og det kaldes derfor Ligevægts- rummet. Magnetens to Ender kaldes Polerne. 2. Foreløbig var der ingen Forskjel imellem Polerne, men en saadan iagttages, naar man anbringer Magneten saaledes, at den kan dreje sig frit i en vandret Plan (hvilende paa en 1