Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

149 En Udvikling heri skete ved Indførelsen af det »dyna- miske Princip«, omtrent samtidig af Werner Siemens og Wheatstone (1867); derom mere nedenfor. 110. De hidtil omtalte Maskiner give enten Strømme med skiftende Retning eller i hvert Fald stødvise Strømme og kaldes derfor i begge Tilfælde Vexelstrømmaskiner. Gramme har i Aaret 1870 konstrueret en Maskine, der giver ensrettede, konstante Strømme. I Gramme’s Maskine er Jærnankeret en Jærnring, som anbringes imellem Magnetens to Poler. Lad os tænke os en Axe af et isolerende Stof til denne Jærnring, og at der langs denne Axe løber nogle korte Kobberstænger i ligestore ind- byrdes Afstande (i Fig. er tænkt 8, men i Virkeligheden er der langt flere). Jærnringen er omviklet af ligesaa mange, ens Lag af Vindinger som Antallet af Stænger, og fra hvert Lag gaa Traadenderne ind hver til sin af to paa hinanden føl- gende Kobberstænger, saaledes at enhver af disse har Ende- traaden af en Rulle og Be- gyndelsestraaden af den næste. Magnetens Poler N og S frem- bringe nu i Jærnankeret de to diametralt modsatte Magnet- poler s og n. Drejes Jærn- ringen med sin Axe, ligge s og n stille, medens Ringen drejes, d. v. s. et Punkt af Jærnringen, der bevæges op efter fra B bliver sydmagnetisk i stedse stærkere og stærkere Grad, indtil det faar sit Maximum Fig. 119. af Sydmagnetisme, naar det passerer N, derefter bliver Syd- magnetismen svagere, i A er den Nul, saa opstaar der voxende Nordmagnetisme o.s. fr. Forholdene blive derfor de samme, som naar man tænker sig Jærnringen liggende fast og Traadrullerne glidende hen over den. De forskjellige Ruller ville vi mimerere, som Figuren viser. 1 og 2 nærmes til s og der opstaar derfor i dem Strømme, som ville frastøde s, saa at de maa have en