Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
149
En Udvikling heri skete ved Indførelsen af det »dyna-
miske Princip«, omtrent samtidig af Werner Siemens og
Wheatstone (1867); derom mere nedenfor.
110. De hidtil omtalte Maskiner give enten Strømme
med skiftende Retning eller i hvert Fald stødvise Strømme
og kaldes derfor i begge Tilfælde Vexelstrømmaskiner.
Gramme har i Aaret 1870 konstrueret en Maskine, der giver
ensrettede, konstante Strømme.
I Gramme’s Maskine er Jærnankeret en Jærnring, som
anbringes imellem Magnetens to Poler. Lad os tænke os en
Axe af et isolerende Stof til denne Jærnring, og at der langs
denne Axe løber nogle korte Kobberstænger i ligestore ind-
byrdes Afstande (i Fig. er tænkt 8, men i Virkeligheden er
der langt flere). Jærnringen er omviklet af ligesaa mange,
ens Lag af Vindinger som Antallet af Stænger, og fra hvert
Lag gaa Traadenderne ind hver til sin af to paa hinanden føl-
gende Kobberstænger, saaledes
at enhver af disse har Ende-
traaden af en Rulle og Be-
gyndelsestraaden af den næste.
Magnetens Poler N og S frem-
bringe nu i Jærnankeret de to
diametralt modsatte Magnet-
poler s og n. Drejes Jærn-
ringen med sin Axe, ligge s og
n stille, medens Ringen drejes,
d. v. s. et Punkt af Jærnringen,
der bevæges op efter fra B
bliver sydmagnetisk i stedse
stærkere og stærkere Grad,
indtil det faar sit Maximum
Fig. 119.
af Sydmagnetisme, naar det passerer N, derefter bliver Syd-
magnetismen svagere, i A er den Nul, saa opstaar der voxende
Nordmagnetisme o.s. fr. Forholdene blive derfor de samme, som
naar man tænker sig Jærnringen liggende fast og Traadrullerne
glidende hen over den. De forskjellige Ruller ville vi mimerere,
som Figuren viser. 1 og 2 nærmes til s og der opstaar derfor
i dem Strømme, som ville frastøde s, saa at de maa have en