Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

151 igjennem de neutrale Punkter, o: efter Diametren AB, saa maa Magnetismerne og altsaa de ved Bevægelsen fremkaldte elektromotoriske Kræfter være ligestore i de to Snitflader. Den elektromotoriske Kraft i 2 og 3, men denne sidste er meget ringe, thi for det første trækker Ringens Magnetisme sig mest til Yderfladerne, og dernæst vil f. Ex. baade n og S fremkalde elektromoto- i 1 og 4 er ens, og ligeledes den Fig. 120. riske Kræfter i 2, der gaa i modsatte Retninger og ikke ere langt fra at være ligestore, hvorimod de frembringe elektromotoriske Kræfter i 1, der gaa i samme Retning. Derfor maa det være fordel- agtigt at faa den indre Traad bort, altsaa istedetfor en Jærn- ring at anvende en Jærncylinder, der maa være lang, da der ikke i Traaden, som ligger paa Cylinderens Endeflader, udvikles nogen elektromotorisk Kraft. Vanskeligheden ligger nu kun i Opviklingen af Traaden; denne kan ikke ske saaledes, at 1 og 4 i ovennævnte Figur umiddelbart forbindes eller gaa ud i ét, thi da ville ogsaa de to Vindinger, der i Øjeblikket berøre Fjerene, forbindes, saa at disse ikke kunne føre nogen Strøm bort. Opviklingen er af v. Hefner-Alteneck udført paa en Maade, der bedst oplyses ved hosstaaende Figur, hvor de ved Tallene anbragte Prikker angive Traadenderne ved Cylin- derens ene Endeflade; ens Tal ere diametralt mod- satte og betyde, at Traaden paa Cylinderens anden (ba- geste) Endeflade gaar imellem dem. De smaa, firkantede Prikker betegne de Steder af Traadene, hvor disse ere blanke og udvidede til Knap- Fig. 121.