Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

152 Fig. 122. per, ved hvilke der kan dannes Kontakter med Fjerene; disse ere markerede ved f og . Én af de to Traade gaar saa- ledes: fll775533fx', Traadene danne altsaa et i sig selv tilbage- vendende Kredsløb som ved Paccinottis Ring; alle Traades Strømme understøtte hverandre, og der er stedse forbundet Traade med hinanden af ens eller omtrent ens elektromotorisk Kraft. Fjerene berøre to Steder, hvor der ingen elektromotorisk Kraft er, og som dele den hele Traad i to ligestore Dele. (Jærnkjærnen kan ogsaa ligge stille, og Traaden være viklet op paa et Messing- eller Nysølvrør, der ligger tæt op til Jærnkjærnen og drejes udenom denne). I Siemens & Halske’s Konstruktion efter dette Princip bestaar det magnetiske Magazin af to Ræk- ker af Staalmagneter, som ere lagte imod hinanden med ens Poler paa samme Side; til hver Række af de ens Poler er der be- fæstet et halvrundt, uddrejet Jærnstykke, hvis indre Flade altsaa danner en Polflade. En Mængde andre Konstruktioner ere foreslaaede, baade til Vexelstrømmaskiner og til Maskiner med konstant Strøm, men Variationerne ere dog ikke store. I C. P. Jürgensens Maskine ere de mag- netiske Polfiader Endefladerne af Mag- netens Grene, hvorved Virkningen forøges, tilmed da Magneten er Elektromagnet (112); paa denne er Traaden opviklet paa en særlig Maade (med tiltagende Lag ud imod Polfladerne) for at frembringe den størst mulige Virkning. 112. Vi skulle nu tilføje den Forandring, der er fore- gaaet ved Indførelse af det dynamiske Princip, ved hvilket de magnetoelektriske Maskiner faa Navn af dynamoelektriske Maskiner. Magneten i Maskinen er ingen Staalmagnet, men en Elektromagnet, i hvilken Magnetismen fremkaldes af Maskinens egen Strøm, som sendes igjennem Elektromagnetens Vindinger, idet disse ere en Del af den ydre Ledning. Alt Jærn har nemlig nogen remanent Magnetisme, om endog meget lidt, naar det en Gang er bleven magnetisk, og det kan jo ske én Gang for alle