Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
153
ved Hjælp af et galvanisk. Batteri. Drejes nu Ankeret rundt,
vil Magnetens svage Magnetisme frembringe en svag Strøm,
som dog vil forstærke Magnetismen, hvilket atter har en
Forøgelse af Strømmens Styrke til Følge, o. s. fr., indtil
Magnetismen og Strømmen have faaet en betydelig, konstant
Styrke. Saadanne Maskiner anvendes nu mest.
113. Den elektriske Kraftforplautniiig. Vi have sét,
hvorledes der f. Ex. i Gramme’s Maskine ved Ankerets Om-
drejning frembringes en jævn elektrisk Strøm ganske som den,
der leveres af et mægtigt galvanisk Batteri. Sender man nu
omvendt en Strøm igjennem Vindingerne om Jærnankeret, vil
dette give sig til at rotere, og vi faa da en elektrisk Arbejds-
maskine (elektromagnetisk eller elektrodynamisk Maskine). Den
Strøm, der skal bruges til at fremkalde denne Bevægelse i
Maskinen, kan faaes af en anden Maskine, Kraftmaskinen, hvis
Anker sættes i Bevægelse. Denne elektriske Kraftforplantning kan
benyttes, naar man f. Ex. vil benytte et Vandfalds Arbejdsværdi;
Vandet driver Turbiner, som atter bringer en Gramme’s Maskines
Ring til at rotere, og den derved frembragte Strøm ledes igjen-
nem Traadledninger (anbragte paa Telegraphpæle eller nedlagte
isolerede i Jorden) hen til det Sted, hvor Kraften skal be-
nyttes; dér ledes de ind i en anden Gramme’s Maskine, hvor-
ved dennes Ring kommer i Rotation. Under denne Forplantning
gaar der naturligvis en Del Arbejde tabt, ofte mindst Halv-
delen i de Anvendelser, som ere gjorte, men man er dog paa
Veje til at naa bedre Resultater; Tabet hidrører navnlig fra
Opvarmningen i Ledningen. Hvor der kun er Tale om korte
Afstande, ere Resultaterne mere tilfredsstillende; som Exempel
herpaa kan nævnes den elektriske Jærnbane, hvor Kraftmaskinen
er fast opstillet og igjennem Skinnerne eller særlige Ledninger
sender Strømmen til Arbejdsmaskinen, som findes i Jærnbane-
vognen og ved sin Bevægelse driver denne frem. Paa mang-
foldige Omraader kan denne elektriske Kraftforplantning faa.
Anvendelse. Franskmanden Deprez har navnlig gjort sig
fortjent ved Arbejder om denne Sag.
114. Telefonen (Graham Bell, 1876). En af de smuk-
keste Anvendelser af elektriske Strømme er den elektriske Lyd-
forplantning, hvilken skér ved Telefonen. En saadan bestaar