Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

TILLÆG til H. 0. G. Ellinger: Lærebog i Magnetisme og Elektricitet. 1 efterfølgende Linier skulle nogle af de nyeste Arbejder paa Elektricitetens Omraade blive fremsatte i Korthed, efter at der først til deres Forstaaelse er givet nogle almindelige Bemærk- ninger, der udvide, hvad der tidligere i Bogen er omtalt af forskjellige Phænomener. Grundlaget for den nu almindelig herskende Anskuelse om Elektricitetens Natur er givet af Faraday (1837), og derpaa har Maxwell (1865) bygget videre i sin elektromagnetiske Ly s the o ri, der af H. Hertz først (1889) har faaet sin expe- rimentale Støtte; senere have Mange arbejdet videre i det af Hertz angivne Fodspor. L. Lorenz har 1867, uafhængig af Maxwell, fremsat lignende Anskuelser som denne. Faraday studerede Phænomenerne ved den elektriske For- deling (statiske Influens) og benyttede dertil to ligestore Kondensatorer; hver saadan bestod af to koncentriske Kugle- skaller, og igjennem et Hul i den yderste kunde en Traad føres isoleret ind til den indre Kugleskal; Rummet imellem dem var i den ene Kondensator fyldt med atmosfærisk Luft, i den anden med et andet Legeme. Faraday ladede nu Luft- Kondensatoren med Elektricitet og maalte Potentialet; der- paa forbandt han den med den anden Kondensator, og dersom