Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
158 de to Apparater nu besad samme Kapacitet, maatte Elektrici- teten fordele sig ligelig imellem dem, saa at Potentialet, efter at denne Forbindelse var tilvejebragt, havde det halve af sin tidligere Værdi; Potentialet blev imidlertid mindre end det halve, saa at den anden Kondensator maatte have en større Kapacitet end den første. Faraday slutter heraf, at Substansen, der findes imellem de to Metalbelægninger, spiller en anden Rolle foruden den, at den isolerer; den har en aktiv Betydning for Elektriseringen, og han kalder den et Dielektrikum. Dettes specifike Induktionsevne eller dets Dielektri- citetskon stant er bestemt ved Forholdet imellem den Kapacitet, som den med Substansen fyldte Kondensator har, og den, som den ligesaa store Luft-Kondensator har. At Eboni- tens Dielektricitetskonstant er 3,2, vil derfor sige, at en Kon- densator med Luft imellem de to Metalplader har samme Kapa- citet som en ligesaa stor Kondensator, i hvilke Metalpladerne ere adskilte ved en Ebonitplade, der er 3,2 Gange saa tyk som Luftlaget. Ved en Mængde Forsøg af højst forskjellig Art har man bestemt Konstanterne for en Række af Stoffer, navnlig i de senere Aar, da deres Betydning er traadt stærkt frem. Cavendish havde forresten allerede i 1775 gjort en lig- nende Iagttagelse angaaende Forskjellen imellem forskjellige Legemer som Isolatorer imellem Metalbelægningerne i Konden- satorer, men uden dog at drage nogle Slutninger af sine For- søg, hvilke iøvrigt vare Faraday ubekjendte. Det er S. 139 omtalt, hvorledes en Leder, der er spiral- förmig, kan virke inducerende paa sig selv; de derved op- staaende Induktionsstrømme kaldes Extrastrømnie. Extra- strømmenes elektromotoriske Kraft er afhængig af den primære Strøms Styrke og af den Hurtighed, med hvilken denne for- andres. Naar en Spiralstrøm sluttes, gaar Extrastrømmen imod Hovedstrømmen og bevirker, at denne gradvis voxer ti] sin fulde Styrke, og da Hovedstrømmen altsaa kun langsomt forandres, bliver Extrastrømmens elektromotoriske Kraft, Spænding, kun lille. Naar en Spiralstrøm derimod afbrydes, saa kommer Extrastrømmen til at gaa i samme Retning som