Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hovedstrømmen; denne har sin fulde Styrke lige til det Øjeblik,
da Afbrydelsen foregaar, og naar dette sker, bliver Strøm-
styrken lig Nul; denne pludselige Tilintetgjørelse af Hoved-
strømmen frembringer imidlertid en Extrastrøm med stor Spæn-
ding, mange Gange større end den, som Hovedstrømmen havde,
og dette viser sig ogssa ved, at der kan opstaa en lille Gnist
paa Afbrydelsesstedet; denne Extrastrøm varer naturligvis kun
et Øjeblik, saa er den forsvunden. Men den pludselige For-
svinden af denne Extrastrøm bevirker,’ at i et Induktions-
apparat faar den Induktionsstrøm, som fremkommer, naar
Hovedstrømmen afbrydes, en langt større Spænding end den,
der opstaar ved, at Hovedstrømmen sluttes.
Ogsaa i en Leder, der ikke er spiralformet, men som
f. Ex. er udspændt retliniet, opstaar der Extrastrømme, naar
der foregaar Forandringer med en Strøm, som gjennemløber
Lederen. Lederen kan nemlig opfattes som bestaaende af en
Mængde fine indbyrdes parallele Traade, og en Forandring af
Strømstyrken vil altsaa bevirke, at den enkelte Traadfiber virker
inducerende paa de andre. Men for en bestemt Forandring af
Strømstyrken faar man ikke samme Induktionsvirkning, hvilken
Form saa Lederen har; Extrastrømmens elektromotoriske Kraft
er afhængig af Lederens Form.
En Leders Selvinduktion er altsaa variabel og maales
ved en Størrelse, man kalder dens Selvinduktion s koeffi-
cient. Denne beroer altsaa paa Ledningens Form og Størrelse.
En Spiral, der er fri for Selvinduktion, faar man dannet af
en Traad ved først at bøje den om paa Midten, saa at den
bliver dobbel, og saa vikle den op paa en Rulle, thi derved
vil man opnaa, at i to Traadstykker, som ligge op til hin-
anden, gaa Strømmene i modsatte Retninger, og Extrastrømmene
ophæve derfor hinanden..
Det er S. 53 nævnt, at en Udladning af en elektrisk Kon-
densator bestaar af en Række af Partialudladninger eller med
andre Ord: den Udladningsgnist, vi se, bestaar af en Mængde
hurtig paa hinanden følgende Svingninger, saaledes som det ogsaa
tydelig fremgaar af de Photographier, man har taget af Gnisten.