Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
160 Før Udladningen begynder, have de to Belægninger en vis Potentialforskjel, men naar Udladningen indtræder, idet Elek- triciteten strømmer igjennem den metalliske Udlader og en vis Strækning af Luft, saa formindskes denne Forskjel; derved bliver Strømmens Styrke mindre, og dette fremkalder en Extra- strøm, der gaar den modsatte Vej, og som, naar Ledningens Selvinduktion er stor nok, overvinder den sig hurtig tabende Hovedstrøm. Men Extrastrømmen aftager hurtig i Styrke, hvor- ved der dannes en ny, modsat rettet Extrastrøm o. s. v.; med andre Ord: man har med en svingende Udladning at gjøre. Svingningstallet afhænger af Kondensatorens Kapacitet og Led- ningens Selvinduktion; Feddersen fandt f. Ex. 1 Million Svingninger i Sekundet. Et Induktionsapparat kan levere os en fortsat Række af saadanne Udladningsgnister, og hver enkelt af disse bestaar altsaa af en Mængde Svingninger. Vi have lært, hvorledes hvilende Elektriciteter paavirke hinanden, hvorledes elektriske Strømme tiltrække elier frastøde hinanden, have set, at en Strøm paavirker en Magnet og om- vendt, men stadig have vi her blot tænkt paa en Viikning slet og ret paa Afstand, uden at det mellemliggende Rum skulde^spille nogen Rolle. Faraday har imidlertid som nævnt paavist, at ved nogle elektriske Virkninger spiller Beskaffenheden af dette Rum en Rolle, og Maxwell gaar i sin Theon videre i samme Spor. Rummet spiller en aktiv Rolle, det, vi se, bid rører fra, at der har forplantet sig en Virkning igjennem Rummet, og Spørgsmaalet er nu dette, med hvilken Hastighed denne Virk ning udbreder sig, og af hvad Art den er. Den elektriske Virkning udbreder sig i Straaler med samme Hastighed som Lyset, og der er ingen Tviv] om, at det er Æthersvingninger, man her har at gjøre med ligesom for Lysets Vedkommende, kun ei Svingningstallet mange Gange mindre, Bølgebredden mange Gange større. Det er nylig omtalt hvorledes det bestemt kan paavises og forklares, at Elektriciteten kan komme til at svinge. Det gjælder da nu om ad experimental Vej at godt- gjøre, at saadanne elektriske Svingninger udbrede sig i Rummet, følgende de samme Love som Lyssvingningerne; Forplantnings-