Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
Før Udladningen begynder, have de to Belægninger en vis
Potentialforskjel, men naar Udladningen indtræder, idet Elek-
triciteten strømmer igjennem den metalliske Udlader og en vis
Strækning af Luft, saa formindskes denne Forskjel; derved
bliver Strømmens Styrke mindre, og dette fremkalder en Extra-
strøm, der gaar den modsatte Vej, og som, naar Ledningens
Selvinduktion er stor nok, overvinder den sig hurtig tabende
Hovedstrøm. Men Extrastrømmen aftager hurtig i Styrke, hvor-
ved der dannes en ny, modsat rettet Extrastrøm o. s. v.; med
andre Ord: man har med en svingende Udladning at gjøre.
Svingningstallet afhænger af Kondensatorens Kapacitet og Led-
ningens Selvinduktion; Feddersen fandt f. Ex. 1 Million
Svingninger i Sekundet.
Et Induktionsapparat kan levere os en fortsat Række af
saadanne Udladningsgnister, og hver enkelt af disse bestaar
altsaa af en Mængde Svingninger.
Vi have lært, hvorledes hvilende Elektriciteter paavirke
hinanden, hvorledes elektriske Strømme tiltrække elier frastøde
hinanden, have set, at en Strøm paavirker en Magnet og om-
vendt, men stadig have vi her blot tænkt paa en Viikning
slet og ret paa Afstand, uden at det mellemliggende Rum
skulde^spille nogen Rolle. Faraday har imidlertid som nævnt
paavist, at ved nogle elektriske Virkninger spiller Beskaffenheden
af dette Rum en Rolle, og Maxwell gaar i sin Theon videre
i samme Spor. Rummet spiller en aktiv Rolle, det, vi se, bid
rører fra, at der har forplantet sig en Virkning igjennem Rummet,
og Spørgsmaalet er nu dette, med hvilken Hastighed denne Virk
ning udbreder sig, og af hvad Art den er. Den elektriske Virkning
udbreder sig i Straaler med samme Hastighed som Lyset, og
der er ingen Tviv] om, at det er Æthersvingninger, man her
har at gjøre med ligesom for Lysets Vedkommende, kun ei
Svingningstallet mange Gange mindre, Bølgebredden mange
Gange større. Det er nylig omtalt hvorledes det bestemt kan
paavises og forklares, at Elektriciteten kan komme til at
svinge. Det gjælder da nu om ad experimental Vej at godt-
gjøre, at saadanne elektriske Svingninger udbrede sig i Rummet,
følgende de samme Love som Lyssvingningerne; Forplantnings-