Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
161 hastigheden skal være den samme, Lovene for Tilbagekastning, Brydning, Polarisation, Bøjning etc. de samme. Det er S. 40 nævnt, hvorledes man kan definere Enhe- den for Elektricitetsmængde ud fra Kraftenheden (Dyn.); men sammesteds er nævnt, at man dog i Reglen benytter Enheden 1 Coulomb, som er 3000 Millioner Gange større; den først- nævnte Enhed kaldes den elektrostatiske Enhed. S. 133 er nævnt, at Enheden i Coulomb er af den absolute Enhed for Elektricitetsmængden, defineret af.Strømstyrke-Enheden, hvilken atter er defineret ud fra Magnetisme-Enheden (S. 10); denne absolute Enhed kaldes den elektromagnetiske, og vi se altsaa, at denne sidste er 30,000 Millioner eller 3.1010 Gange større end den elektrostatiske. Af Maxwells Hypothese følger, at det Tal, der angiver Forholdet imellem den elektro- magnetiske og den elektrostatiske Enhed er lig med det Tal, som angiver Lysets Hastighed i Centimeter, og dette slaar altsaa 'ganske rigtig til, thi Lysets Hastighed i Luft er cr. 300,000 Kilometer. H. Hertz har givet Maxwells Theori den experimentale Støtte. Til Frembringelse af de elektriske Svingninger benyttes et Induktionsapparat; Svingningstallet i de af Induktionsstrøm- mene fremkaldte Gnister lader sig beregne af Apparatets Be- skaffenhed. Dersom disse Svingninger nu kunne udbrede sig i Rummet med en vis Hastighed, saa maa denne Ldbredelse ske bølgeforinig; og kan man saa bestemme Størrelsen af Bølgebredden, saa faar man Forplantningshastigheden ved at multiplicere Bølgebredden med Svingningstallet. Bølgebredden bestemmer man ved at frembringe staaende Svingninger (jfr. Mekanisk Fysik S. 128 o. fl.), og dette sker ved, at man lader de elektriske Bølger træffe en plan, metallisk Væg; denne vil da delvis kaste Bølgerne tilbage, og ved In- terferens med de indfaldende Bølger opstaar da staaende Bølger, d. v. s. fastliggende Knudepunkter, hvor der ingen Bevægelse er, og derimellem svingende Buge. I Figuren er AB Udgangspunktet for Svingningerne, altsaa Luftstræk- A