Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

ningen imellem Polerne paa Inductionsrullen, og M en Metal- væg; der dannes, hvis Theorien er rigtig, Knudepunkter ved M, b og a, men stærkest Svingninger ved d og c. Til at finde Beliggenheden af disse Punkter benyttede Hertz en Søger, en sekundair Leder af forskjellig Form, f. Ex. en cirkelrund Led- ningstraad, der er afbrudt etsteds, og paa Afbrydelsesstedet har en fin Metalspids ovenfor en blank Metalkugleflade; den lille Luftstrækning imellem Spids og Kugle kan man for- længe eller forkorte ved Hjælp af en Skrue, idet Spidsen er Enden af denne Skrue. Naar de elektriske Svingninger ankomme til denne eller en paa en anden Maade formet Ledning, ville de sætte Elektriciteten i den i Svingninger, hvad der giver sig tilkjende ved smaa Gnister imellem Spids og Kugle. Ved Hjælp af denne sekundære Leder kan man nu opsøge Bugene og Knudepunkterne; de største Gnister findes, naar Lederen er i Midten af en Bug; Afstanden imellem Midt- punkterne af to Buge er lig den halve Bølgebredde, og denne kan altsaa udmaales. Ved Fremgangsmaader som den, der nys er omtalt, finder man nu, at de elektriske Straalers Forplantningshastighed er netop lig med Lysets, saa at der ingen Tvivl kan være om, at det er det samme Medium, der er Bærer for Lysets og Elektricitetens Svingninger. Forsøg over Tilbagekastning af de elektriske Bøl- ger kunne anstilles ved Hjælp af cylindriske Spejle med et parabolsk Gjennemsnit. Hertz anvendte to saadanne, det ene som primært, det andet som sekundært Spejl; i det førstes Brændlinie fastgjordes to smaa tykke Messingcylindre med Kugler i de mod hinanden vendte Ender, og ved Traade, der fra disse Cylindre førtes isolerede ud igjennem Spejlet, sattes de i For- bindelse med Induktionsapparatets Poler; i det sekundære Spejls Brændlinie var Modtageren anbragt, og den havde Form som en lang Metalstang, der var delt i Midten, og fra disse to Afbrydelsessteder førtes Traade ud til henholdsvis en lille