Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

9 hængig af Temperaturforandringer i mindre Maalestok. Ophedes en Magnet til Glødhede, mister den al sin Magnetisme. Om- vendt faar man meget stærke Magneter ved at anbringe et Stykke hvidglødende Staal imellem to stærke, modsatte Magnet- poler, og medens det holdes i denne Stilling, afkjøle det pludselig ved en Strøm af koldt Vand. 8. Armering af Magneter. Vil man bevare Magnetismen i en Magnet, f. Ex. fra Svækkelse eller mulig Ommagnetiseren ved andre Magneters Ind- virkning, maa man ar- mere den, d. v. s. lade dens Poler være i Be- røring med blødt Jærn, Armatur. Magnetpolen »tiltrækker« jo nemlig Magnetismen af modsat Fig. 10. Art i Jærnet, og denne Magnetisme virker igjen tiltrækkende tilbage paa Magnetpolens Magnetisme og forhindrer derved en mulig Svækkelse. To lige lange Stangmagneter JVS og ^Vj armeres bedst paa den i Fig. 10 viste Maade. En Hesteskomagnet armeres med ét Stykke Jærn, Ankeret, der lægges til de to Poler og fastholdes af begge disse, tilmed da det magnetiseres paa samme Maade af dem begge. En naturlig Magnet armerer man ogsaa, Fig. H. Fig. 12. da derved Magnetismen bedre samles. Paa de to Sider af Magneten, der have henholdsvis Nord- og Sydmagnetisme, lægges Plader af blødt Jærn, som ved Messingbaand holdes ind til Magneten; Pladerne have Fremspring forneden, og dér findes den armerede Magnets to Poler, saa at Ankeret lægges til dem. 9. Magnetens Bæreevne. Den Vægt, som en Magnetpol kan bære, angiver dens Bæreevne, og den findes