Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

10 derved, at man lægger et Anker til Polen eller, hvis det er en Hesteskomagnet og dennes Bæreevne skal findes, til begge Poler, og belaster dette Anker, indtil det netop falder af. Den Vægt, hvorved dette sker, lagt til Ankerets Vægt er den søgte Størrelse. Vi kunne nu nok slutte, at jo større en Magnetpols eller en Magnets Bæreevne er, desto stærkere er dens Magnetisme, og det laa nær at sætte Magnetismen proportional med Kva- dratroden af Bæreevnen, thi tænkes Magnetismen forøget til det dobbelte, fordobles ogsaa den i Ankeret fremkaldte Mag- netisme, og Magneten skulde altsaa fastholde Ankeret med en fire Gange saa stor Kraft, men en Magnets Bæreevne afhænger f. Ex. ogsaa af Ankerets Form og Størrelse, saa at vi ikke i Bæreevnen kunne have noget Maal for Magnetismen. Häcker har fundet, at en Hestesko- eller Stangmagnet, der var saa stærkt magnetiseret som overhovedet mulig, kunde 3------------- bære 10,33j/'f*2 Kilogram, hvor P er Magnetens Vægt i Kilo- gram, men Formlen er dog ingenlunde paalidelig, thi Staalets Godhed er variabel, og man har fundet langt større Bæreevne. Dertil kommer, at den Tid, i hvilken Belastningen har fundet Sted, er af ikke ringe Indflydelse. Ved successive at belaste en Magnet med visse Tidsmellemrum kan man i be- tydelig Grad forøge dens Bæreevne, men rives Ankeret saa fra, vender Magneten tilbage til den Bæreevne, det havde fra Be- gyndelsen af. 10. To Magnetpoler paavirke (tiltrække eller frastøde} hin- anden med en Kraft, der er proportional med Produktet af deres frie Magnetismer og omvendt proportional med Kvadratet paa Afstanden imellem dem. Have de to Magnetpoler Magnetismerne m og mx, og ere de i Afstanden a fra hinanden, skal Kraften, hvormed de paavirke hinanden, altsaa være , m.m, k— m = mx=l og a = l (Cm.) giver k = l. Enhed for Magne- tisme er altsaa den Magnetisme, som paavirker en anden ligesaa stor Mængde Magnetisme i 1 Centimeters Afstand med Enhed af Kraft (1 Dyn; s. Absolute Enheder).