Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
Det maa dog straks tilføjes, at det ved denne Udvidelses- lov er forudsat, at Luftmassen er underkastet samme Tryk ved de tn som ved 0°. En saadan ideel Luftart, som der her er tænkt paa, gives vel ikke, men indenfor visse Grænser ville alle Luftarter have et Interval, for hvilket Loven gælder med stor Nøjagtighed; disse Grænser ere meget vide for nogle Luftarters Ved- kommende (Ilt, Brint, Kvælstof), snævrere for andre (Svovl- syrling). Ved Forsøg har man fundet a = O,oo36C5 = 5 i det nævnte Interval. Man kan nu indrette Luftthermometre, der ere baserede paa den nævnte Udvidelseslov; da Luften udvider sig saa stærkt i Forhold til andre Legemer (c. 150 Gange stærkere end Glas), saa spiller Ruinforandringen af den Beholder, hvori Luften er indesluttet, saa at sige ingen Rolle. Ved Hjælp af et Luftthermometer kan man derefter undersøge andre Legemers Udvidelse, og det viser sig altsaa da, at den samme Udvidelses- lov tilnærmelsesvis gælder. Udvidelseskoefficienten vokser i Reglen lidt med Temperaturen, men man taler da om en Middel - Udvidelseskoefficient imellem to Temperatur- grænser. Luftthermometret er imidlertid vanskeligt at anvende i Praksis; dels tagor det megen Plads op, og dels kræves der til Temperaturens Bestemmelse saavel Forsøg som Beregning. Hvor der derfor ikke kræves den yderste Nøjagtighed, kan man benytte Kviksølvtermometret, idet det har vist sig, at Temperaturen aflæst paa et saadant ikke afviger synderlig fra den, man finder rned Luftthormonietrst, i alt Fald i Inter- vallet fra 0° til 100°. 4. Kviksølvtermometret indrettes paa følgende Maade. Man udtager et snævert Glasrør og undersøger først, om det er lige vidt overalt; dette sker ved ind i Røret at bringe lidt Kviksølv, som trækker sig ud til. en tynd Søjle, hvis Længde man maaler; derpaa skyder man denne Søjle hen til forskellige Steder af Røret, og viser den sig saa stadig at have samme Længde, ved man, at Røret er lige vidt overalt. Derpaa udblæses der en Beholder paa Røret i dettes ene Ende; Beholderen har hyppigst Kugleform, stundom dog ogsaa andre Former. Man skal nu fylde Thermometerrøret med