Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Det maa dog straks tilføjes, at det ved denne Udvidelses-
lov er forudsat, at Luftmassen er underkastet samme Tryk ved
de tn som ved 0°.
En saadan ideel Luftart, som der her er tænkt paa, gives
vel ikke, men indenfor visse Grænser ville alle Luftarter have
et Interval, for hvilket Loven gælder med stor Nøjagtighed;
disse Grænser ere meget vide for nogle Luftarters Ved-
kommende (Ilt, Brint, Kvælstof), snævrere for andre (Svovl-
syrling). Ved Forsøg har man fundet a = O,oo36C5 = 5 i det
nævnte Interval.
Man kan nu indrette Luftthermometre, der ere baserede
paa den nævnte Udvidelseslov; da Luften udvider sig saa
stærkt i Forhold til andre Legemer (c. 150 Gange stærkere
end Glas), saa spiller Ruinforandringen af den Beholder, hvori
Luften er indesluttet, saa at sige ingen Rolle. Ved Hjælp af
et Luftthermometer kan man derefter undersøge andre Legemers
Udvidelse, og det viser sig altsaa da, at den samme Udvidelses-
lov tilnærmelsesvis gælder. Udvidelseskoefficienten vokser i
Reglen lidt med Temperaturen, men man taler da om en
Middel - Udvidelseskoefficient imellem to Temperatur-
grænser. Luftthermometret er imidlertid vanskeligt at anvende
i Praksis; dels tagor det megen Plads op, og dels kræves der
til Temperaturens Bestemmelse saavel Forsøg som Beregning.
Hvor der derfor ikke kræves den yderste Nøjagtighed, kan
man benytte Kviksølvtermometret, idet det har vist sig,
at Temperaturen aflæst paa et saadant ikke afviger synderlig
fra den, man finder rned Luftthormonietrst, i alt Fald i Inter-
vallet fra 0° til 100°.
4. Kviksølvtermometret indrettes paa følgende
Maade. Man udtager et snævert Glasrør og undersøger først,
om det er lige vidt overalt; dette sker ved ind i Røret at bringe
lidt Kviksølv, som trækker sig ud til. en tynd Søjle, hvis
Længde man maaler; derpaa skyder man denne Søjle hen til
forskellige Steder af Røret, og viser den sig saa stadig at
have samme Længde, ved man, at Røret er lige vidt overalt.
Derpaa udblæses der en Beholder paa Røret i dettes ene
Ende; Beholderen har hyppigst Kugleform, stundom dog ogsaa
andre Former. Man skal nu fylde Thermometerrøret med