Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

 6 Kviksølv, hvilket sker paa den Maade, at man stikker Røi- mundingen Fig. 3. ind i Hullet paa en gennemboret Prop (P), som danner Bunden i et lille Glasrør (G), hvori der er hældt Kviksølv; Beholderen opvarmes, Luften deri udvider sig og bobler op igennem Kviksølvet i G, og naar dette har vedvaret i nogen Tid, lader man Beholderen igen afkøles, hvorved Luften i den trækker sig sammen, hvilket har til Følge, at den ydre Luft trykker en Del Kviksølv ned i Beholderen. Dette Kviksølv bringer man der- næst i Kog, Dampboblerne derfra ville da drive al Luften ud af Røret, og naar man atter af- køler, ville Kviksølvdampene fortættes, og tomme Rum, som derved vilde dannes, bliver fyldt med Kviksølv, som trykkes ned af udvendige Lufts Tryk. Før man nu tilsmelter varmes Thermometret til en lidt højere end den højeste skal bruges; derved løber der noget Kviksølv ud, det helt den op- Røret foroven, Temperatur, der er Temperatur, hvortil det senere og naar dette er hørt op, tilsmeltes Røret; ved Afkøling trækker Kviksølvet sig da sammen, og ovenover det er der et lufttomt Rum. Thermometret skal derpaa inddeles. Inddelingen faar man frem ved at gaa ud fra to faste Punkter, og hertil benyttes som føi' nævnt den Temperatur, som smeltende Is eller Sne har (Vandets Frysepunkt eller Isens Smeltepunkt), og den Temperatur, ved hvilken Vand koger under normalt Lufttryk 760mm- (Vandets Kogepunkt). Den første Tem- peratur kalder man »Fryse-« eller »Tøpunktet«, den sidste »Kogepunktet«. Man anbringer derfor Thermometret først i stødt Is, som er i Færd med at smelte; Kviksølvoverfladen vil da stille sig ved et bestemt Sted paa Røret, og her sættes et Mærke; ved dette Mærke skrives 0. — Derpaa skal Kogepunktet findes, og Thermometret anbringes derfor i Dampene fra kogende Vand — ikke i Vandet selv, thi, som det senere vil blive omtalt, kan Vandets Temperatur under Kogningen