Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

13 9. Maaling af Vædskers Udvidelse ved Opvarm- ning er lidt mere sammensat end Maaling af faste Legemers Udvidelse, fordi Vædsken maa indesluttes i en Beholder, til hvis Rum foran dring der maa tages Hensyn. Den Udvidelse af en Vædske, man kommer til at se, er kun Vædskens tilsyne- ladende Udvidelse; vil man kende Vædskens sande Ud- videlse, maa man til den tilsyneladende Udvidelse addere Udvidelsen af den Del af Beholderen, som Vædsken udfylder efter Opvarmningen. Men da nu en Beholders Udvidelse lettest findes ved Hjælp af den bekendte Udvidelse af en Vædske, saa maa man altsaa først have en Metode, ved hvilken en Vædskes Udvidelse kan bestemmes uafhængig af den Udvidelse, som Beholderen undergaar. En saadan Be- stemmelse er gjort for Kviksølvs Vedkommende og ved følgende Metode (Dulong og Pétit, Regnault). To lange, lodrette, snævi’e Glasrør ere forneden forbundne ved en snæver vandret Kanal og have foroven Udvidelser, i hvilke Overfladerne af det Kviksølv staa, hvormed Rørene fyldes; herved undgaas Haarrørsvirkningen. Det ene Rør omgives med et Metalkar, hvori der er stødt Is, og som har et lille Rør med en Hane forneden, saa at man kan lade det ved Isens Smelt- ning dannede Vand løbe ud; det andet Rør er omgivet med et Metalkar, hvori der er Olie, som ved Hjælp af en Ovn holdes opvarmet til en vis Temperatur Z°, hvilken bestemmes ved Hjælp af et Luftthermometer. De to Kviksølvoverflader, som vilde stille sig i samme Højde, dersom begge Rør havde haft samme Temperatur, ville nu stille sig i forskellige Højder, thi de to Kviksølvsøjler have forskellig Temperatur og dermed forskellig Vægtfylde. Kaldes de to Kviksølvhøjder h0 og ht, Kviksølvets Vægt- fylde d0 ved 00 og dt ved t °, har man ifølge Loven for for- bundne Kar Fig. 8.