Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

14 + (jfr. 6), Äo dt og altsaa -j- hn a —=--------, Højderne h0 og ht regnes fra Aksen af den snævre Kanal op til de to Overflader. Paa denne Maade har man fundet for Temperaturer, der ligge under 100 °, «=5515ö- 10. Andre Vædskers Udvidelse kan nu bestemmes paa forskellig Maade. a. Ved Dilatometret. Dette har Form som et alminde- ligt Thermometerrør, hvis Gren er kalibreret og inddelt i et vist Antal ligestore Dele. Rumfanget ved 0° af selve Beholderen og af Rørstykket imellem to paa hinanden følgende Inddelinger være henholdsvis Vo og v0; disse skulle først findes. Man fylder i den Anledning Apparatet med Kviksølv ved 0° indtil en vis Delingsstreg, f. Eks. den n’te, og vejer det Kviksølv, som er bragt derind; Vægten deraf være p Gram. Derefter be- stemmer man Vægten (/>, Gram) af det Kviksølv, som ved 0° fylder Apparatet til f. Eks. den n/te Delingsstreg. Idet Kviksølvets Vægtfylde ved 0° er d, har man altsaa Fo + ^o=|, r . Pi ^0 “t~ n 1 V 0 ' ’ naar Fo og v0 maales i Kubikcentimeter; af disse Ligninger findes 70 og vQ. Man skal dernæst finde Apparatets Udvidelseskoefficient ß ved Hjælp af Kviksølvets bekendte Udvidelseskoefficient (a). Dette sker derved, at man fylder Apparatet ved 0u med Kviksølv, f. Eks. til den r’te Delingsstreg; Kviksølvet ind- tager da Rumfanget P0 + rv(), og dette Kviksølv maa altsaa opvarmet til t° faa .et Rumfang (Fo 4'rvo) Op- varmes nu Apparatet til t°, vil Kviksølvet stige f. Eks. til den ?’de Delingsstreg; havde nu Apparatet ikke udvidet sig, vilde Kviksølvets Rumfang være lig det afiæste Rumfang