Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

15 Fu -\-qv0; men da Beholderen har udvidet sig, er Rumfanget i Virkeligheden lig (Fo + qv0) (1 + ^), og man har altsaa (Fo + rvo) (1 + “O = (Fo + 9^o) (1 hvoraf ß findes. Derpaa gaar man frem paa lignende Maade med den Vædske, hvis Udvidelse søges; man faar en Ligning af samme Form som den nys opskrevne, hvor a betegner den søgte Udvidelseskoefficient; naturligvis have p og q i Reglen andre Værdier. Ligningen tjener nu til Bestemmelse af a. b. Ved Vægtthermometret. Dette bestaar af en Beholder, som er forsynet med et bøjet Rør med en nedad vendende Munding, der er trukket ud i en Spids (Fig. 9). Først skal Apparatets Udvidelseskoefficient bestemmes. Man fylder da Apparatet med Kviksølv, saa at dette netop naar til Spidsen, naar Temperaturen er 0 °; denne Fyldning gaar for sig paa den Maade, at Behol- » deren først opvarmes, og derpaa afkøles den, medens Mundingen er under Kviksølv; der kom- /k mer da en Del Kviksølv over i Beholderen; det bringes her i Kog, indtil al Luft er uddreven, og medens Mundingen atter er under Kviksølv, af- køles Beholderen til 0°, og den fyldes derved helt med Kviksølv. Vægten P af det Kviksølv, som ™ rummes i Beholderen ved 0 0 bestemmes. — Der- Fig- 9- paa opvarmes Apparatet til en bestemt Tem- peratur, t 0der løber da noget Kviksølv ud, og dettes Vægt Px findes. Betegner nu v0 Beholderens ubekendte Rumfang ved 0°, saa se vi, at P er Vægten af det Kvik- sølv, som ved 0u har Rumfanget v0 og altsaa ved t° har Rumfanget flo(l + a0> ^vor a er Kviksølvets Udvidelses- koefficient; endvidere er P—Pt Vægten af det Kviksølv, som ved t° har Rumfanget v0 (1 -1- ßf), hvor ß er Appa- ratets Udvidelseskoefficient, og man har derfor P C1 + «Q 1 + « t p-px v0 (i + ßi) ~T+Jt’ af denne Ligning findes ß.