Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

13 n, Maade, ved at og ved faa en Polen n paavirkes af en lige saa stor Kraft til modsat Side, saa at Naalen vil gjøre et Udslag ß, som er bestemt ved tg^ K K.an+*' Af de i de to Forsøg erholdte Resultater faar man tgß tga og Forsøgene give dette Forhold lig 2, hvorved Lovens Rig- tighed er godtgjort. Udslagene a og ß bestemmes ved Spejlaflæsning paa en der vil blive nævnt ved Beskrivelsen af Magnetometret; vende Magneten TVS om, saa at Polerne skifte Plads, at lægge NS paa modsatte Sider af Naalen, kan man Række Værdier af a og ß, af hvilke Middeltallet tages. Udslagene a og ß vise sig at være uafhængige af, hvor stærkt magnetisk Naalen er, saa at Kraften K, med hvilken Naalen indstiller sig i den magnetiske Meridian, maa indeholde som Faktor og kan altsaa sættes lig H.ml, thi derved bortgaar ml af Udtrykkene for t g a og tgß, der da blive til M , , 2M t q ct = —--- og t q p = —— y H.a3 6 H.a3 Den Kraft, med hvilken Polerne i den bevægelige Naal i den første Stilling bleve paavirkede, er altsaa M SSi=nn^ _ •-0 hvorved Naalen faar et Drejningsmoment, der er lig denne Kraft multipliceret med Naalens Længde; er denne 2lx, bliver Momentet )lm, MMX a3 *“V1 a3 ’ hvor Mv = 2mx lx er den bevægelige Naals magnetiske Moment. M2 Er M = Ml} bliver Drejningsmomentet —, og sættes M = 1 og a = 1, bliver Drejningsmomentet 1, saa at den Magnet har Enhed af magnetisk Moment, som meddeler en anden Magnet med samme Moment i den nævnte Stilling og i Enhed af Afstand derfra et Drejningsmoment, der er 1, altsaa et Mo-