Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

14 ment lig det, som 1 Dyn udøver paa Armen 1 Cm.; er Afstanden lig a imellem de to Magneter med Enhed af mag- 1 netisk Moment, vil Drejningsmomentet være —. II. Jordmagnetismen. Fig. 16. 11. Vi tænke os en Magnetnaal ns, der er frit drejelig om sit Tyngdepunkt, paavirket af en Magnet NS, hvis Poler ere saa langt borte i forskjellige Retninger fra Naalen, at Ret- ningerne fra Naalens to Poler til hver af Magnetens Poler ere parallele. S tiltrækker da n og frastøder s med lige- store, parallele Kræfter, N tiltrækker s og frastøder n ligeledes med parallele, ligestore Kræfter. Resul- tanterne af de paa n og s virkende Kræfter blive ligestore og parallele, saa at de ville dreje Naalen om dens Midtpunkt til en Stilling, der er parallel med disse Resultanter, men nogen fremadskridende Be- vægelse fremkalde de ikke. Overalt paa Jorden, hvor vi lade en Magnetnaal dreje sig frit om sit Tyngdepunkt, vil den stille sig i en bestemt Stil- ling, og bringer man den ud fra denne, vil den søge tilbage dertil. Jorden forholder sig altsaa som en stor Magnet, ogsaa saaledes, at den virker magnetiserende. Alle lodrette Jærn- stykker (Kakkelovne, Vindueshængsler etc.) ere altid lidt mag- netiske; stærkest viser denne Magnetisering sig i en Jærnstang, der holdes i den Retning, hvori en frit bevægelig Naal som nys nævnt stiller sig. En Naal som den nævnte stiller sig i en bestemt lodret Plan, den magnetiske Meridianplan, der danner en vis Vinkel