Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

53 ko e ffi cienten; sættes d = 1 og Tx—7\ = 1, faar man Q = c, saa at c betegner den Varmemængde, som i Tidsenheden passerer igennem en Tærning af Legemet, hvis Kant er lig en Længdeenhed, naar to modstaaende Sideflader af denne Tær- ning have en Temperaturforskel paa lü. Den Tid, der medgaar til Opnaaelsen af de konstante Forhold, kan ikke tjene til Bestem- melsen af Ledningsevnen, thi den Hastighed, med hvilken Varmen skrider fremad i et Legeme, beror tillige paa Lege- mets Varmefylde; jo større nemlig denne er, desto mere Varme medgaar der til en vis Temperaturforhøjelse, og desto mindre bliver Varmens Forplantningshastighed. 45. Faste Legemers Varmeledningsevne kan man under- søge med Ingenhousz’s Apparat, der bestaar af en parallel- epipedisk Metalkasse, i hvis ene Side der indsættes lige lange Fig. 28. og lige tykke Stænger af de Stoffer, man vil undersøge; Stængerne ere overtrukne med et overalt lige tykt Lag Voks. I Kassen haves nu kogende Vand, og Varmen vil herfra trænge ud igennem Stængerne og efterhaanden bortsmelte Vokset (Smeltepunkt ca. 65 °). Naar der ikke smelter mere Voks, hvilket sker, naar Forholdene ere bievne saadanne, at den Varmemængde, der modtages, er lig den, der afgives til Omgivelserne, maaler man de Længder, langs hvilke Vokset er smeltet, og disse Længder ere da Maal for Ledningsevnen, idet denne kan vises at være proportional med Kvadratet paa disse Længder. Vi ville antage, at Stængerne ere saa lange, at den yderste Del af dem har samme Temperatur som Omgivelserne; det