Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

54 lader sig da godtgøre, at naar Temperaturoverskuddene over Omgivelserne paa to Punkter af en Stang ere T og t, og disse Punkter have Afstanden x fra hinanden, saa er, idet T~>t, Te 1/^ - x V ca hvor a er Arealet af Stangens Tværsnit, p dettes Omkreds, c Varmeledningskoefficienten, k en af Stangens Overflade- beskaffenhed afhængig Størrelse, og e Grundtallet for de natur- lige Logaritmer. Dersom nu x er Længden af det Stykke af Stangen, paa hvilket Vokset er smeltet, saa betyder T Differensen imellem Kassens og Omgivelsernes Temperatur, t Differensen imellem Voksets Smeltepunkt og Omgivelsernes Temperatur; da Stæn- gernes Overflader ere ens, har man for to af Stængerne i det her nævnte Tilfælde heraf faar man c x~ og altsaa o: Varmeledningskoefficienten staar i ligefremt Forhold til Kva- dratet paa Afstanden fra Kassen til det Sted, hvor Voksets Smeltning hører op. En anden Undersøgelsesmetode bestaar i, at det til Undersøgelse foreliggende Legeme tildannes som en prismatisk Stang (Fig. 29), paa hvis øverste Sideflade der i ligestore Afstande er udboret smaa Fordybninger, i hvilke der er Olie, hvori Beholderne paa en Række Thermometre anbringes. Stangen opvarmes i sin ene Ende (A), og en konstant Tem- peratur her frembringes lettest paa den Maade, at Stangens yderste Del er bøjet nedad og omgivet af Kviksølv, som ved en Lampe holdes paa en konstant Temperatur; en Skærm (S) ■■MM■M