Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
96
Stød, men derimod ved den sidste. — Naar Luft sammentrykkes,
medgaar der dertil et Arbejde, og der sker en Varmeudvikling;
naar man altsaa ved Hjælp af en Blæsebælg puster Luft hen
paa en Thermometerbeholder, vil Thermometret vise, at Tem-
peraturen stiger. Dersom man derimod ved en Hane aabner
for en Beholder, hvori der er sammenpresset Luft, saa at
Luften strømmer ud deraf, vil et Thermometer, der udsættes
for Luftstrømmen, falde, thi nu maa Luften selv udføre et Ar-
bejde ved at overvinde Atmosfærens Tryk, og derved afkøles
den. Disse Forhold har man benyttet i en Art Kuldemaskiner,
de saakaldte Luftudvidelsesmaskiner; Principet herfor er
følgende: man sammentrykker en vis Mængde Luft, og denne
opvarmes derved f. Eks. fra 8° til 26°; den udviklede Varme-
mængde bortføres ved Svalevand, saa at den sammentrykkede
Luft atter faar 8°’s Temperatur; naar man derpaa lader den
udvide sig til sit tidligere Rumfang, vil Temperaturen synke
omtrent ligesaa mange Grader, som den før steg; Luften afkøles
altsaa til -4-10°. — I det pneumatiske Fyrtøj frembringes der
ved stærk Sammentrykning af Luften i et cylindrisk Rør saa
megen Varme, at et Stykke Fyrsvamp kommer i Glød. —
Stjærneskud og Ildkugler opstaa, naar Meteoriter trænge ind
i vor Atmosfære og ved dennes Modstand opvarmes saa stærkt,
at de gløde.
De her nævnte Eksempler omhandle kun de tre Former
for Energi: levende Kraft, mekanisk Arbejde og Varme; men
Loven gælder for alle Naturfænomener, saaledes ogsaa i Elek-
tricitetslæren. Naar man drejer Skiven i en virksom Elektriser-
maskine rundt, udvikles der ved Gnidningen baade Varme og
Elektricitet; men er Maskinen uvirksom, vil der kun blive
frembragt Varme, og Arbejdet, som kræves til Skivens Om-
drejning vil da ogsaa være mindre, end naar Maskinen er virk-
som. — Naar en elektrisk Strøm ledes igennem et sønderdele-
ligt Stof, bliver Strømmen svagere, end naar et saadant Stof,
alt andet lige, ikke fandtes i Ledningen; Strømmen har
nemlig da et kemisk Arbejde at overvinde; de derved udskilte
Stoffer fremkalde en Modstrøm (den galvaniske Polarisation),
som svækker Strømmen. — Naar en elektrisk Strøm sætter
«t elektromagnetisk Rotationsapparat i Bevægelse, bliver Strøm-