Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
97 men svagere, end naar man sørger for at holde Apparatet stille, saa at Strømmen ikke kommer til at udføre et mekanisk Arbejde; Forklaringen herpaa er den, at der ved Bevægelsen i Rotations- apparatet induceres i Ledningen en Modstrøm, som svækker den elektriske Strøm. Vi have i de nævnte Eksempler vist, hvorledes Energien kan transformeres fra en Form til en anden, men Rigtigheden af Loven om Energiens Uforanderlighed kan jo først blive godtgjort, naar man giver sig til at undersøge Energimængderne. Det, der altsaa her bliver Spørgsmaalet om, er dette: naar et mekanisk Arbejde forvandles til Varme eller omvendt, er der da et bestemt Forhold imellem det mekaniske Arbejdes Størrelse og Mængden af Varme? Vi skulle senere vise, hvorledes man paa højst forskellige Maader har paavist, at der er et saadant Forhold; vi ville først se lidt nærmere paa Arten af de Be- vægelser, som ifølge den »mekaniske Gasteori« foregaa i Luft- arternes Indre. 85. I en Luftart have Molekylerne hovedsagelig en retlinjet, fremadskridende Bevægelse, og det Tryk, som en Luft- masse udøver imod sin Begrænsning, hidrører fra Stødet af Molekylerne imod Begrænsningen. Formindskes derfor Luftens Rumfang til det halve, vil Antallet af Stød imod Begrænsningen i en vis Tid blive dobbelt saa stort som før, saa at Mariottes Lov maa gælde. Vi kunne nu tænke os hvert Molekyle omgivet af en Virk- ningskugle, indenfor hvilken den kan udøve en Tiltrækning paa andre Molekyler; denne Virkningskugles Radius er umaadelig lille. Naar nu et Molekyle under sin Bevægelse kommer inden- for et andets Virkningsomraade, saa vil det kunne hænde — dog forholdsvis sjeldent — at begge Molekylers Bevægelses- retninger falde i samme rette Linje, og da ville Molekylerne nærme sig til hinanden med tiltagende Hastighed, støde sammen og gaa fra hinanden igen som fuldkommen spændige Kugler; efter Stødet ville Hastighederne formindskes ligesaa meget, som de før bleve forøgede, og naar Molekylerne have forladt hinandens Virkningsomraade, have de atter den Hastighed, med hvilken de vare traadte ind deri. Men et saadant Stød sker kun sjeldent; i Reglen vil det gaa saaledes, at de to . - - '■£ .S...........