Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
men svagere, end naar man sørger for at holde Apparatet stille,
saa at Strømmen ikke kommer til at udføre et mekanisk Arbejde;
Forklaringen herpaa er den, at der ved Bevægelsen i Rotations-
apparatet induceres i Ledningen en Modstrøm, som svækker
den elektriske Strøm.
Vi have i de nævnte Eksempler vist, hvorledes Energien
kan transformeres fra en Form til en anden, men Rigtigheden
af Loven om Energiens Uforanderlighed kan jo først blive
godtgjort, naar man giver sig til at undersøge Energimængderne.
Det, der altsaa her bliver Spørgsmaalet om, er dette: naar et
mekanisk Arbejde forvandles til Varme eller omvendt, er der
da et bestemt Forhold imellem det mekaniske Arbejdes Størrelse
og Mængden af Varme? Vi skulle senere vise, hvorledes man
paa højst forskellige Maader har paavist, at der er et saadant
Forhold; vi ville først se lidt nærmere paa Arten af de Be-
vægelser, som ifølge den »mekaniske Gasteori« foregaa i Luft-
arternes Indre.
85. I en Luftart have Molekylerne hovedsagelig en
retlinjet, fremadskridende Bevægelse, og det Tryk, som en Luft-
masse udøver imod sin Begrænsning, hidrører fra Stødet af
Molekylerne imod Begrænsningen. Formindskes derfor Luftens
Rumfang til det halve, vil Antallet af Stød imod Begrænsningen
i en vis Tid blive dobbelt saa stort som før, saa at Mariottes
Lov maa gælde.
Vi kunne nu tænke os hvert Molekyle omgivet af en Virk-
ningskugle, indenfor hvilken den kan udøve en Tiltrækning paa
andre Molekyler; denne Virkningskugles Radius er umaadelig
lille. Naar nu et Molekyle under sin Bevægelse kommer inden-
for et andets Virkningsomraade, saa vil det kunne hænde —
dog forholdsvis sjeldent — at begge Molekylers Bevægelses-
retninger falde i samme rette Linje, og da ville Molekylerne
nærme sig til hinanden med tiltagende Hastighed, støde sammen
og gaa fra hinanden igen som fuldkommen spændige Kugler;
efter Stødet ville Hastighederne formindskes ligesaa meget,
som de før bleve forøgede, og naar Molekylerne have forladt
hinandens Virkningsomraade, have de atter den Hastighed,
med hvilken de vare traadte ind deri. Men et saadant Stød
sker kun sjeldent; i Reglen vil det gaa saaledes, at de to
. - -
'■£ .S...........