Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Molekyler bevæge sig nær forbi hinanden, og at de paa Grund af den indbyrdes Tiltrækning bevæge sig noget omkring hinanden i visse krumlinjede Baner. Medens Molekylerne ere indenfor hinandens Virkningsomraade, ville de altsaa afvige fra deres oprindelige Retninger, og først efter Udtrædelsen deraf blive Banerne atter retlinjede og gennemløbne med den oprindelige, konstante Hastighed. For at en Luftart saa temmelig nøje skal følge Mariottes og Gay-Lussacs Love, er Opfyldelsen af den Betingelse nødvendig, at Molekylernes retlinjede Veje ere meget store i Sammenligning med de krumlinjede, med andre Ord: Molekylernes Middelafstande maa være meget store i Sammenligning med deres Virkningskugles Radius. Tænke vi os nu en Luftart under saadanne Forhold, at dens Temperatur — altsaa dens Molekylers levende Kraft og Hastighed — bliver uforandret, medens dens Volumen gøres mindre og mindre, saa ville Molekylernes retlinjede Baner stedse blive kortere og kortere, medens de krumlinjede Baner bestandig blive de samme, da de kun ere afhængige af Hastig- heden; deraf følger, at med voksende Tryk blive Afvigelserne fra Mariottes og Gay-Lussacs Love større og større, hvilket ogsaa Erfaringen har godtgjort. Nu maa det allerede i en fuldkommen Luftart kunne hænde fra Tid til anden, at et Molekyle næppe har forladt et af sine Nabomolekyler, førend det igen er kommen indenfor et andet Molekyles Tiltræknings- omraade; der følger altsaa to krumlinjede Baner lige efter hinanden, og jo tættere Luften er, desto hyppigere maa dette kunne hænde. Har nu Luftens Tæthed naaet en saadan Størrelse, at et kendeligt Antal Molekyler til enhver Tid befinder sig i denne Tilstand, saa er Luften begyndt at fortættes til Vædske, og naar Luftarten er bleven helt til Vædske, saa ere alle Molekylerne i den Tilstand, at de, naar de forlade et Molekyles Virkningsomraade, straks komme ind i et andets, og disse Omraader gennemløbes først med en tiltagende og derpaa med en aftagende Bevægelse; Molekylerne have altsaa gennemsnitlig en stor Hastighed. Kun ved Overfladen sker der en Undtagelse, thi her kan et Molekyle forlade et andets Virkningsomraade uden at komme ind i et tredies, og Vædsken fordamper altsaa.