Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

 20 af en Deklinationsnaal, der fremkaldes af en Magnet, som er lagt vinkelret paa den magnetiske Meridianplan med sit Midtpunkt i denne er bestemt ved * M hvor M er Magnetens magnetiske Moment, og a Afstanden imellem Magnetens og Deklinationsnaalens Midtpunkter; a og a maales. En anden Ligning imellem M og H faaes saaledes: Magneten ophænges i vandret Stilling i en fin Silketraad; den bringes lidt ud af sin Stilling, og Svingningstiden bestemmes; for denne haves / U hvor rette Man naar dens H er U er Magnetens Inertimoment med Hensyn til den lod- Linie igjennem Ophængningspunktet; det antages bekjendt. kan af disse to Ligninger finde H (og ÆT) og derefter, Inklinationen kjendes, Jordmagnetismens Intensitet og vertikale Komposant ved Relationerne Z=—, V^H.tgi. cosi hos os omtrent lig 0,ie Dyn. 17. Magnetiske Kort. Over Jordens magnetiske Forhold faar man det bedste Overblik ved at bestemme Deklination, Inklination og Intensitet paa en Mængde Steder, spredte over Jordens Overflade, og afsætte de fundne Resultater paa et Landkort. Idet man nu kan antage, at Værdierne forandre sig kontinuerlig, kan man tegne følgende magnetiske Linier: Isogoner eller isogoniske Linier ere Kurver igjennem Steder med samme Deklination; Hovedretningen er fra Nord til Syd, men de følge kun undtagelsesvis de astronomiske Meridianer. Alle Isogoner skjære hverandre i Jordens to Poler, thi dér er der ingen bestemt Nord-Syd Retning, medens De- klinationsnaalen har en bestemt Stilling, og tillige skjære de hverandre i to andre Punkter, hvor Naalen ingen bestemt Ret- ning har, fordi Jordmagnetismen dér virker lodret; disse Steder ere Jordens magnetiske Poler, den sydmagnetiske ved Boothia Felix (70° 5' n. B., 96° 46' v. L. fra Greenwich) og den nord- magnetiske Pol Sydvest for Nyholland (cr. 72° 35' s. B., 152° 30'