Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
21
0. L. efter Beregning af Gausz). Agonen er Kurven igjennem
Stederne med Deklinationen Nul; den gaar igjennem de øst-
lige Dele af Nord- og Sydamerika og paa den anden Side af
Jorden omtrent langs Ural, igjennem Lilleasien, afskjærer
Arabien fra Asien, bøjer af i østlig Retning og gaar ned
igjennem Nyholland. Den deler saaledes Jorden i to Dele,
hvoraf den, der indeholder Atlanterhavet, har vestlig, den,
der indeholder det store Ocean, østlig Deklination. Dog findes
der en Strækning i det sydostlige Sibirien, nordostlige China
og en tilstødende Del af det store Ocean, hvor Deklinationen
er vestlig.
Isokliner eller isokliniske Linier ere Kurver igjennem
Steder med samme Inklination. Aklinen eller den mag-
netiske Æquator er en Linie omkring Jorden, igjennem
Steder med Inklinationen Nul; den gaar i Nærheden af
Æquator, skjærende denne i to Punkter, det ene i Guinea-
bugten, det andet i det store Ocean; i den gamle Verden
gaar den Nord for Æquator (indtil 18° n. B.), i den nye
Verden Syd for Æquator (indtil 15° s. B.). Nord for Aklinen
helder Inklinationsnaalen med Nordenden nedad, Syd for med
Sydenden nedad, og desto mere, jo længere man fjærner sig
fra Aklinen. Isoklinerne have Hovedretningen Vest-Øst, men
afvige desto mere herfra, jo nærmere man kommer de mag-
netiske Poler; i disse er Inklinationen 90°.
Is o dyn am er eller isodynamiske Linier ere Kurver igjen-
nem Steder med samme Intensitet; deres Hovedretning er
ligeledes Vest-Øst. Ved Aklinen er Intensiteten mindst og
kun halvt saa stor som Intensitetens Maximumsværdi; dette
Maximum haves dog ikke lige i de magnetiske Poler, ja paa
den nordlige Halvkugle gives der endog to Steder, ét i Nær-
heden af den magnetiske Sydpol og ét i Sibirien, med Maximum
af Intensitet.
Endelig haves Kort med magnetiske Meridianer,
hvorved forstaaes Linier igjennem Steder med samme Stilling
i Rummet af Deklinationsnaalen, saa at denne, naar den flyttes
langs en Meridian, bevarer sin Stilling i Rummet, hvorimod
Deklinationens Værdi i Reglen forandrer sig under denne
Bevægelse.