Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

Forfatter: H. O. G. Ellinger

År: 1887

Forlag: C. A. Reitzels Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 117

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 302 Forrige Næste
22 18. Den første Forklaring af Jordmagnetismen gik ud paa, at Jorden i sit Indre har en lille Magnet med Polerne lige langt paa begge Sider af Centrum; men heraf vilde følge, at Aklinen var en Storcirkel, hvis Plan stod vinkelret paa denne Magnet, at Isokliner og Isodynamer vare Lillecirkler, parallele med Aklinen, og at Agonen var en Storcirkel paa Jorden, hvis Plan var bestemt ved at skulle indeholde Jordens og den nævnte Magnets Axe; da imidlertid ingen af disse Dele finder Sted, maa denne Forklaring forkastes. Dernæst tænkte man sig, at der i Jordens Indre var to eller flere ulige stærke Magneter i forskjellige Stillinger, men heller ikke denne Antagelse giver Resultater, der svare til de virkelige Forhold. Dertil kommer, at Jordmagnetismens Kon- stanter ere underkastede Variationer. I Elektricitetslæren vil der blive givet en nogenlunde fyldestgjørende forklaring af Jordmagnetismen. 19. De magnetiske Konstanters Variation. Paa ethvert Sted af Jorden sker der Forandringer med Deklinationen, Inklinationen og Intensiteten. Disse Forandringer ere dels periodiske, dels pludselige. I Kjøbenhavn er Deklinationen vestlig, o: Nordenden har en Afvigelse fra den astronomiske Meridian mod Vest; dens Værdi er er. lP/a0 i 1886. Før 1660 var Deklinationen østlig, i 1660 var den Nul, og derefter blev den vest- lig, gradvis voxende, indtil den cr. 1811 havde naaet sin største Værdi, ISVs0, hvorpaa den aftog og aftager nu aar- lig cr. 8'. Deklinationen er ogsaa underkastet daglige Forandringer: Nordenden vandrer mod Vest fra Kl. 8 Morgen til cr. 1 Eftrmd., derefter tilbage mod Øst til Kl. 8 Aften, saa atter i 3 Timer ganske lidt mod Vest og Resten af Natten tilbage mod Øst. Disse daglige Forandringer have en elleveaarig Periode, der er sammenfaldende med Solpletternes: hvert Ilte Aar er der Maximum af Solpletternes Antal og af Deklinationsnaalens daglige Bevægelsers Størrelse, cr. 4 Aar senere er der Minimum af begge, men om nogen Sammenhæng imellem disse Phæno- mener véd man intet. Disse daglige Bevægelser kunne naa til