Lærebog i Magnetisme og Elektricitet
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1887
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
18. Den første Forklaring af Jordmagnetismen gik ud paa,
at Jorden i sit Indre har en lille Magnet med Polerne lige
langt paa begge Sider af Centrum; men heraf vilde følge, at
Aklinen var en Storcirkel, hvis Plan stod vinkelret paa denne
Magnet, at Isokliner og Isodynamer vare Lillecirkler, parallele
med Aklinen, og at Agonen var en Storcirkel paa Jorden, hvis
Plan var bestemt ved at skulle indeholde Jordens og den nævnte
Magnets Axe; da imidlertid ingen af disse Dele finder Sted,
maa denne Forklaring forkastes.
Dernæst tænkte man sig, at der i Jordens Indre var to
eller flere ulige stærke Magneter i forskjellige Stillinger, men
heller ikke denne Antagelse giver Resultater, der svare til de
virkelige Forhold. Dertil kommer, at Jordmagnetismens Kon-
stanter ere underkastede Variationer. I Elektricitetslæren vil
der blive givet en nogenlunde fyldestgjørende forklaring af
Jordmagnetismen.
19. De magnetiske Konstanters Variation. Paa ethvert
Sted af Jorden sker der Forandringer med Deklinationen,
Inklinationen og Intensiteten. Disse Forandringer ere dels
periodiske, dels pludselige.
I Kjøbenhavn er Deklinationen vestlig, o: Nordenden har
en Afvigelse fra den astronomiske Meridian mod Vest; dens
Værdi er er. lP/a0 i 1886. Før 1660 var Deklinationen
østlig, i 1660 var den Nul, og derefter blev den vest-
lig, gradvis voxende, indtil den cr. 1811 havde naaet sin
største Værdi, ISVs0, hvorpaa den aftog og aftager nu aar-
lig cr. 8'.
Deklinationen er ogsaa underkastet daglige Forandringer:
Nordenden vandrer mod Vest fra Kl. 8 Morgen til cr. 1 Eftrmd.,
derefter tilbage mod Øst til Kl. 8 Aften, saa atter i 3 Timer
ganske lidt mod Vest og Resten af Natten tilbage mod Øst.
Disse daglige Forandringer have en elleveaarig Periode, der
er sammenfaldende med Solpletternes: hvert Ilte Aar er der
Maximum af Solpletternes Antal og af Deklinationsnaalens
daglige Bevægelsers Størrelse, cr. 4 Aar senere er der Minimum
af begge, men om nogen Sammenhæng imellem disse Phæno-
mener véd man intet. Disse daglige Bevægelser kunne naa til