Lærebog i Magnetisme og Elektricitet

26 være bedre isolerende end Glas uden Fernislag, fordi 1 vigtig- heden i mindre Grad fortættes derpaa. 21. De i det Foregaaende nævnte Tiltrækninger og Fra- stødninger iagttages bedst ved Hjælp af et »elektrisk Pendul«, o: en i en Silketraad ophængt Hyldemarvs- Fig. 24. kugle. Ved Forsøg hermed vil man da let iagttage, at der gives to Elektricitetsarter. Nærmer man en med Uld gneden Glasstang ti] Kuglen, bliver denne tiltrukken og efter Berøring atter frastødt af Glasstangen; gjøres dette med to elektriske Penduler, ville de to Hyldemarvskugler, efter at de begge have været i Berøring med Glasset, indbyrdes fra- støde hinanden. Ligeledes ville de frastøde hinanden, naar de begge have været i Be- røring med f. Ex. en med Skind gneden Ebonitplade; men har den ene været i Berøring med Glasstangen, den anden med Ebonitpladen, tiltrække de hinanden, dg det samme vil, om end i svagere Grad, være Tilfælde, naar kun den ene har berørt et af de nævnte Legemer og derpaa nærmes til den anden. Vi have altsaa her aabenbart med to forskjellige Arter af Elektricitet at gjøre, og man kan derefter let prøve, hvilken Art Elektricitet andre gnedne Legemer ere komne i Besiddelse af, enten den, der svarer til Glassets, eller den, der svarer til Ebonitens Elektricitet. Det er du Fay som først har gjort den nys nævnte Op- dagelse (1733), og Forklaringen paa Phænomenet er nu ganske simpel. Ved en Hyldemarvskugles Berøring med Glasset, har den faaet noget af dettes Elektricitet, og ved dens Berøring med Eboniten, har den faaet noget af dennes Elektricitet; vi sé da, at ensartede Elektriciteter frastøde hin- anden, uensartede Elektriciteter tiltrække hin- anden, og ere de Legemer, som indeholde Elektriciteten, let bevægelige, følge de disse Virkninger. En nærmere Rede- gjørelse gives nedenfor. Naar nu det Spørgsmaal opstaar: hvilke Legemer faa Glassets, hvilke Ebonitens Art af Elektricitet, saa maa det først bemærkes, at den Elektricitet, et Legeme faar ved